BeissenherzErindringer_1901

I 20

for 10. Bataillon, Oberst F., der havde Kvarter r samme Gaard, og hos hvem jeg tilbragte mange be­ hagelige Timer. Det var den samme Officer, der som Kadet i Afgangsklassen kom til at stikke sin Klinge­ spids ind under mit højre Knæ. Vi levede nu paa en venskabelig og kammeratlig Fod med hinanden, og aldrig var der nogen som helst Uoverensstemmelse imellem os. Han blev min Afløser, da jeg i Januar 1883 afgik til Livgarden. Je g havde mine 2 Heste opstaldede i Nærheden, red lange Ture med Adjutanten i den smukke Omegn og opfriskede derved Minderne fra Slaget ved Frede­ ricia den 6. Juli 1849, da jeg var ansat som Adjutant i 2. Jægerkorps, og fra min Tjeneste som Forpostkom­ mandør i 1864. Daglige Spasereture foretoges Vol­ den rundt, og Tiden gik let for mig. Kort efter, at jeg havde overtaget Kommandoen over Regimentet, maatte jeg udføre et for mig mindre behageligt Hverv, nemlig drage Omsorg for, at 7 Offi­ cerer, der ved Stabskrigsretsdom vare idømte Straffe af Fæstnings- og Vagtarrest, kom til at afsone disse. Forseelserne bestode i Uordener, fremkaldte af et Par yngre Løjtnanter ved en Skydning, som afholdtes af Regimentets Underofficerer, tre af Officererne skulde sendes til Kjøbenhavn og Kronborg, hvorimod de fire andre skulde afsone deres Straf i Garnisonen. Ifølge Tjenestereglementet er det Jurisdiktions- chefens Ret at lade Officerer, der skulle afsone deres Straf i en anden Garnison, ledsage til denne af en hertil beordret Officer, naar Jurisdiktionschefen skønner, at der er Grunde, som tale for, at en saadan For­ holdsregel træffes. Je g overvejede Sagen vel, førend