BeissenherzErindringer_1901

119

Ved en Troppesamling 1862 eller 63 i det syd­ lige Slesvig gik jeg en Dag med en Kammerat til et Hotel, hvor en stor Del af Officererne spiste. Paa Vejen derhen mødte vi General du Plat, ledsaget af en Adjutant. Je g hilste som sædvanlig og bemærkede nok, at Generalen saa vist paa mig. »Imorgen faar jeg en Tilrettevisning,« siger jeg til min Kammerat; »hvorfor det?« spørger han, hvortil jeg svarer: »Fordi jeg har hilst med den venstre Haand.« Da 21. Ba ­ taillon næste Dag stillede paa Øvelsespladsen, blev jeg kaldt hen til Bataillonschefen, der udtalte følgende Ord: »De har nok mødt General du Plat igaar.« Je g svarede: »Ja« og tilføjede: »og Hr. Obersten har faaet Ordre til at give mig en Tilrettevisning, fordi jeg har hilst med venstre Haand.« »Hvor ved De det fra?« spørger Obersten derefter. »Det har jeg tænkt mig; thi Generalen saa vred ud.« Hertil be­ mærkede Oberst N. : »Generalen vil om lidt per­ sonlig komme hen til Dem.« Kort efter kom Gene­ ralen med Stab, og i smukke Ord gjorde den ridder­ lige foresatte mig en Undskyldning. — Les extrêmes se touchent! Den 4. April 1882 kom Kundgørelse for Hæren om min Udnævnelse til Chef for 7. Regiment og Kommandant i Fæstningen Fredericia. Da mit Op­ hold i denne B y imidlertid kun vilde vare ca. 3AA a r, var det saa naturligt, at jeg lod min Familie forblive i Hovedstaden, hvorfor jeg lejede et Par Værelser i den Ahlmannske Gaard paa Landsoldatpladsen og fik min fulde Forplejning serveret i mit Kvarter. Regimentets tre Bataillonschefer viste mig megen Gæstfrihed i denne min Ensomhed, dog særligt Chefen