BeissenherzErindringer_1901

1 16

senere ved Forfremmelse blev min foresatte, i hvilke jeg fik det Skudsmaal, at jeg var »stolt af min Krigs­ historie !« Denne Følelse har jeg dog aldrig tænkt mig at være i Besiddelse af, thi jeg stiller saa store Fordrin­ ger til, hvad jeg forstaar ved Krigshistorie, at jeg ikke drister mig til at tillægge mig selv Spor af nogen saadan. Mine høje daværende foresatte havde læst derom, og de undlode ikke at lade mig føle »Trykket« paa en meget ufin Maade. Je g forstod ikke denne pludse­ lige Forandring i deres hele Optræden over for mig. Først efter Missionschefens Død fortalte en ældre, endnu levende Officer, som havde været ansat ved hans Stab, mig om »den hemmelighedsfulde Sværte!« Efter at Bataillonen havde været i Lejren i nogle Dage, afventede jeg Besværing fra den Kompagnichef, der forinden Afmarchen fra Garnisonen ansaa det for en Umulighed at marchere efter »saa strenge March­ fordringer«; men der kom ingen, og det fortaltes endog, at 17. Bataillon var kommen dansende til Lejren ved Hald! Foranledningen til denne Udtalelse maa være fremkommen ved, at Musikkorpset blæste under den halve Hviletid, og en stor Del af Mandskabet dansede saa i Stedet for at ligge paa Jorden og dovne.