BeissenherzErindringer_1901

i i 5

meret til Parade i sammentrukne Kompagnikolonner, da Generalen nærmede sig. Je g afgav den befalede Honnør, og da Generalen passerede N. N.s Kompagni, sænkede Kompagnichefen og den forreste Delingsfører ikke deres Vaaben paa samme Tid, og straks saa jeg den opblussende Vrede. Da Fronten var passeretog Generalen kommen til­ bage til Bataillonens Midte, modtog jeg følgende Ordre: »Vil De marchere forbi mig med Deres Bataillon og afgive den Honnør, der tilkommer mig.« I hvilken Formation befaler Hr. Generalen?« spurgte jeg, og Svaret lød: »Sektionskolonne, Afmarch fra højre Fløj.« Atter Landevejshistorien tænkte jeg; — for at give Kaptajn N. N. Lejlighed til at sænke sin Sabel for Divisionsgeneralen skal hele Bataillonen foretage Forbi- defilering. Hermed var den Historie afsluttet og 17. Batail­ lon ikke oftere udsat for Forfølgelser i Resten af Lejr­ perioden. Mendisse vare ikke udelukkende frem­ kaldte ved den omtalte Kompagnichef, de havde tillige en anden Hensigt, den nemlig »at trykke Bataillons- chefen ned«. Og hvad var da Grunden hertil? spørger man selv­ følgelig. Svaret skal blive, at Grunden var den, at jeg under min Rejse til Troppesamlingen ved Bruck an der Leitha i Sommeren 1873 fik, uden at jeg havde. Anelse derom, den daværende Missionschef til Uven af — Jalousi, fordi Hs. Maj. Kejseren talte mere med mig end med h am , og dette havde ganske simpelt sin Grund i, at det tyske Sprog faldt lettere for mig end for ham. Der fremkom skriftlige Udtalelser fra ham, da han