BeissenherzErindringer_1901

i n

tajn N. N. ikke?« Je g maatte jo svare hertil, at jeg ikke vidste det, og jeg modtog derpaa Ordre til at give Kaptajnen »en alvorlig Røffel«, fordi han ikke havde hilst Generalen, som tillige paalagde mig ikke at bruge Ordet salutere, hvilket Generalen brugte over for mig. Denne Ordre blev udtalt paa en heftig og hensynsløs Maade, og de mange militære Tilskuere maatte ubetinget tro, at detvar mig, der modtog en »alvorlig Røffel« af Divisionsgeneralen. For derfor muligen at betage dem denne Tro saa jeg glad og veltilfreds ud! Derefter fik jeg Tilladelse til at træde af, kom atter paa Ryggen af min Hest og førte Bataillonen, der havde fortsat Marchen, ind i Lejren. Om Eftermiddagen mødte jeg Kompagnichefen i Lejrgaden og gav ham da den befalede »alvorlige Røffel« i mild og hensynsfuld Form. Dermed troede jeg, at Sagen skulde være sluttet; men da Kaptajnen paastod, at han aldeles ikke havde forset sig, idet det var Bataillonschefen, der alene hilste Generalen paa Bataillonens Vegne, svarede jeg ham kort og gik. Da jeg senere mødte til Spisetiden i Messen, »Højmessen« kaldet paa Grund af dens Beliggenhed i Nærheden af Divisionslejren, havde Generalen set mig og kom straks ned. Je g stod i Samtale med flere Kammerater og blev derfor kaldt hen til ham. Uden at gengælde min Hilsen gjorde Generalen mig det Spørgsmaal: »Har De saa sagt Kaptajn N. N. Besked ?« Hertil svarede jeg: »Ja jeg har Hr. General.« Denne udbrød straks derefter: »Hvis De ikke har gjort det, har De ikke hævdet Deres Myndighed!« I en bestemt og nu noget krænket Tone over denne Divisionsgeneralens besynderlige Maade at tale 8