BeissenherzErindringer_1901

I 12

Som Kompagnichef havde jeg set den store B e ­ tydning af en streng Marchdisciplin, og jeg besluttede derfor nu at overføre denne paa Bataillonen. 1 den Anledning lod jeg en Befaling udgaa angaaende mine Marchfordringer. En af Kompagnicheferne udtalte nogle Dage derefter, at det jo maatte være umuligt at foretage den lange March efter saa strenge P'ordringer; jeg svarede dertil, at det var prøvet i flere Aar af mig selv som Kom­ pagnichef, og at 17. Bataillon nu skulde marchere til Lejren efter de saakaldte strenge Fordringer, der ude­ lukkende vare skrevne paa Grundlag af de gældende Reglementer. Viste det sig efter Bataillonens Ankomst til Hald, at Fordringerne vare for strenge i Bataillon, vilde jeg maaske foretage enkelte Lettelser, men ikke nu; Marchfordringerne skulde prøves. Da Bataillonen paa den sidste Marchdag havde naaet Skoven, bag hvilken Lejren var beliggende, gjordes et kort Holdt, og Adjutanten sendtes med Melding til Divisionsgeneralen og Lejrkommandanten om Tiden for Bataillonens Indmarch i Lejren. Ved Defileringen forbi Divisionsgeneralen, der med Stab stod tæt ved Karupvejen, red jeg cirka 100 Skridt forbi, steg derefter af Hesten og meldte mig til Generalen. Paa det forreste Kompagni var der ingen Udsæt­ telser at gøre; men da den næstforreste Kompagnichef, den samme som havde gjort Bemærkninger om den strenge Marchdisciplin, undlod at sænke sin Sabel for Gene­ ralen, trak Uvejret op. Da Forbimarchen var endt, rettede Generalen følgende Spørgsmaal til mig: »Hvorfor saluterede Kap­