BeissenherzErindringer_1901

108

fremmed, og vor Krigsministers Ordre angaaende den første kunde ikke opfyldes. Je g mindedes da, at jeg engang i Lejren ved Hald blev beordret til Raadighed for en yngre fransk Kaptajn med mit Kompagni, og at jeg efter Bataillons- chefens Ordre i cirka i 1/* Time maatte gennemgaa alle vore Øvelser og tilsidst manøvrere efter en af Obersten given Supposition. Erindrende hint mig tildelte Hverv over for en yngre fremmed Officer besluttede jeg nu at gøre et Forsøg paa at faa et østrigsk Kompagni til vor Raa­ dighed for derved at lære dets Detaille-Uddannelse i den spredte Orden at kende. I den Anledning talte jeg med vor Uhlanrit- mester og fremførte mit Ønske; men jeg mær­ kede godt, at det var en vanskelig Opgave, jeg havde stillet ham, og jeg maatte gentagne Gange bringe den i hans Erindring, thi Tiden gik, og vort Ophold i Lejren nærmede sig sin Afslutning. Men endelig kom Meddelelsen om, at et Kompagni af et Wiener-Regiment vilde blive stillet til vor Raadighed, og i Meddelelsen vare Kompagnichefens Navn, Tiden og Stedet angivne. Da vi ankom i Nærheden af Øvelsespladsen, mar­ cherede det østrigske Kompagni netop ind paa denne, og Chefen, der var til Hest, gav Honnør ved at kom­ mandere: »Schaut rechts!« Efter Opmarchen gik jeg hen til Kaptajnen for at hilse paa ham, og han spurgte mig da om, hvad jeg ønskede at se; jeg vogtede mig vel for at give ham et detailleret Svar og overlod ham Valget af Øvelserne,