BeissenherzErindringer_1901

107

sin Mening. Den unge franske Militærattaché sad ved samme Bord, og Feltmarchalløjtnanten, der var en af mine Naboer, udtalte højt følgende Ord til Franskmanden: »Und Sie, junger Mann, sollen uns beurtheilen, Rapport tiber uns geben, 24 Jahre alt, ha, ha, ha, ha!« Hertil svarede Attachéen: »Bitte Excellenz, 28 Jahre!« »Macht nichts zur Sache!« bemærkede Østrigeren. Var der end Grund for denne til at udtale sig saa stærkt overfor Attachéen, der sagdes at være en af den franske Præsident Thiers Yndlinge, var Stedet dog mindre heldigt valgt, og de ældre østrigske Offi­ cerer saa misbilligende hen til deres Kammerat. Den tredje og sidste Dag for Kejserens Ophold i Lejren fulgte vi atter Øvelserne i Hs. Majestæts Suite og vare om Eftermiddagen indbudne til det kejserlige Taffel, hvor jeg anvistes Plads vis-à-vis Majestæten, der hen imod Taflets Slutning sendte en Lakaj over til mig med en Taske en miniature, fyldt med Bon­ bons, hvilken jeg skulde overbringe min Hustru. Efter Taflet havde jeg den Æ re at tale med Hans Maje­ stæt, der berørte mit tyske Navns Oprindelse, og jeg fortalte da Majestæten, at min Bedstefader var født i Nedre-Østrig, hvorfra han var kommen til Hamborg som østrigsk Embedsmand. Her blev min Fader født og senere optagen som Kadet i Kjøbenhavn. Naar vi fulgte Øvelserne, bleve vi altid holdte i større Afstand fra Tropperne af den os attacherede Uhlanritmester Czerlin, og selvfølgelig efter den kommanderende Generals Ordre. Derved blev den spredte Fægtning og Øvelser i mindre Afdelinger os

Made with