BeissenherzErindringer_1901

106

dristig Rytter, det gik over Grøfter og Gærder i fri Galop; men man kan trygt stole paa sin Hest, thi den springer eller kryber over enhver Hindring, som den møder, naar det er den muligt; men Rytteren maa give den frie Tøjler og vogte sig for at bruge Sporerne, thi gør man Brug af dem, bliver Hesten let genstridig. Efter at være kommen tilbage fra dette første Ridt i Hs. Maj. Kejserens Suite var jeg ved mit Toilette, da en Opvarter afleverede et Kort fra Oberst og Regimentschef von Baumbach, som ved at høre, at Tiden ikke var belejlig, lod sige, at han vilde komme tilbage om V2 Time og afvente min Ankomst i Hotellets Venteværelse. Obersten kom hovedsagelig for at gøre en Und­ skyldning for den ugæstfri og ukammeratlige Maade, paa hvilken vi danske Officerer vare bievne modtagne og behandlede her i Lejren; han beklagede dette meget, og han talte i mange Kammeraters Navn. At jeg talte i modsat Retning, forstod han saa godt, men jeg kunde ikke rokke hans Mening, han saa klart og med Beklagelse paa Forholdene. Vi skiltes venskabeligt, og jeg skal her udtale, at de østrigske Officerer, saavel ældre som yngre, ere elskværdige Kammerater at leve sammen med. Samme Aften vare vi atter indbudne til Souper hos Hs. Maj. Kejseren, og da man ikke straks kunde finde mig, fik den næstældste danske Officer anvist Plads ved det kejserlige Bord, medens jeg kom andet­ steds hen og i Selskab med en Del ældre Officerer, iblandt hvilke en Feltmarchalløjtnant, som var bekendt for den aabne Maade, paa hvilken han altid udtalte