BeissenherzErindringer_1901

100

Natur, at jeg ikke kunde forsvare at lade den gaa upaatalt hen. Han bad mig derefter om at vente i 2 Dage med at indsende Meldingen, da han vilde gøre et Forsøg paa at formaa Oberst N. N. til at gøre mig en Undskyldning, hvilket jeg selvfølgelig lovede. De 2 Dage vare imidlertid forløbne, uden at Kaptajn N. N. paany henvendte sig til mig, og jeg besluttede derfor at søge ham for at faa en endelig Besked. I den Anledning afventede jeg hans Ankomst i Messen Nr. 3, hvor jeg vidste, at han indtog sine Maaltider. Da jeg saa Kaptajnen komme, traadte jeg ham i Møde og fordrede nu en bestemt Udtalelse an- gaaende det af ham selv paatagne Hverv, der endnu var uden Resultat, og lod ham vide, at min Melding vilde blive indsendt den følgende Dag, og at han vilde komme til at spille en temmelig betydningsfuld Rolle i denne. For at kunne skrive min indberetning i til­ børlig Ro bad jeg Bataillonschefen om Tilladelse til at blive hjemme i Lejren. Heri var der intet paa­ faldende, thi mit Kompagni havde samme Aar en Del ny Udrustningsgenstande til Prøve, og skriftlige B e ­ tænkninger om disse skulde ogsaa udfærdiges. Da Bataillonschefen efter sin Hjemkomst til Lejren modtog Underretning om, at Meldingen vilde tilgaa ham samme Dag, udtalte han sig herom til Brigade­ chefen og denne ønskede derefter en Samtale med mig, under hvilken han lod mig vide, at han var villig til at gaa til Oberst N. N. for muligen at fremkalde nogle undskyldende Ord fra denne. At jeg tog imod dette Tilbud, er jo en Selvfølge, og jeg udtalte ved