BeissenherzErindringer_1901

95 Skolen anvistes Kvarter og Undervisningslokaler paa Vildersgadens Kaserne, hvor ogsaa jeg fik Tjeneste­ bolig samt et aarligt Tillæg af 600 Kr. Som Lærere kunde jeg vælge 4 Premierløjtnanter og 10 Underofficerer af Hærens forskellige Afdelinger, og ved Valget af de sidste skulde jjeg drage Omsorg for at faa de fornødne Gymnastik- og Skydelærere. Indkvarterings- og Skoleinventarium skulde skaffes til Veje, ligeledes Bøger til Undervisning og Admini­ strationen o. s. v., og hermed gik de første Dage. Et Antal paa 84 unge Mennesker havde frivilligt meldt sig som Elever, og de fleste Livsstillinger vare re­ præsenterede. Holdvis sendtes de til Munderingskam­ meret til Maaltagning af Uniformer, og indtil disse vare færdige, maatte Eleverne gaa i deres egne Klæder. Der gik nogen Tid, inden Krigsministeriet bestemt kunde opgive, naar Uddannelsen skulde være afsluttet, og jeg skulde jo lægge en Plan for denne. Men endelig kom Ordren, ifølge hvilken Undervisningen skulde afsluttes saa betids, at Eleverne kunde afgaa fra Skolen før Lejrtiden, d. v. s. den 15. Juni. Tiden for Uddannelsen var altsaa kun 7 Maane- der; samtlige Elever skulde begynde som Rekrutter og ved deres Afgang fra Skolen kunne anvendes som Underbefalingsmænd. At der maatte arbejdes strengt i den mig givne korte Uddannelsestid, er indlysende. Øvelsestiden sattes til mindst 7 Timer daglig. Skolen var tilmed ugunstig stillet med Hensyn til Gymnastiklokaler og Eksercerplads, saa Eleverne maatte marchere til Rosen

Made with