BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

92

VESTRE KIRKEGAARD

gaaende Forhandlinger med Bestyrelserne lor de tre nævnte Kirke­ gaarde, for at faa samlet disse under samme Administration som Byens andre Kirkegaarde. Afvigende Interesser sejrede imidlertid, og For­ dringerne med Hensyn til Størrelsen af den aarlige Afgift, der skulde svares til de Kirker, som ejede disse Kirkegaarde, var saa store, at Kommissionen ikke mente at kunne imødekomme dem. Da der saa- ledes ikke opnaaedes Enighed om Vilkaarene, kunde Kommissionen intet Forslag fremsætte for disse tre Kirkegaardes Vedkommende. Med Hensyn til de to militære Kirkegaarde har Spørgsmaalet ikke senere været taget op. Med Bestyrelsen for Frelsers Kirkegaard har der for et Par Aar siden været ført Forhandlinger om Begravelses­ væsenets Overtagelse af denne Kirkegaard, i Erkendelse af at dette vilde være i Befolkningens Interesse og fremmende for Kirkegaardens Drift. Da man opnaaede Enighed om Vilkaarene herfor, fremsattes Forslag for Kommunalbestyrelsen desangaaende. Fra detaf Borger­ repræsentationen nedsatte Udvalgs Side blev der imidlertid opstillet nyeVilkaar, som Kirkebestyrelsen ikke vilde gaa ind paa, hvorfor der intet Resultat opnaaedes. Den senere Ordning, som den kgl. Resolu­ tion af 22. December 1879 forbeholdt for de tre nævnte Kirkegaardes Vedkommende, er saaledes heller ikke for Vor Frelsers Kirkegaard opnaaet endnu. Kommissionens Arbejde karakteriseredes under Sagens Behand­ ling i Borgerrepræsentationen saaledes: Herforth: » en Sag, der var gjennemarbejdet af saa mange Mænd med stor Iver og Skarpsin­ dighed, blandt hvilke der navnlig skyldtes Borgmester Hansen megen Tak for hans Utrættelighed -«. Bille: » der fra Kommissio­ nens Side forelaa et Arbejde, som var Frugten af en Uendelighed af Forhandlinger, under hvilke der fra Kommunens Delegeredes Side var vist en høj Grad af Imødekommen og særlig fra Borgmesterens Side var lagt en utrættelig Taalmodighed og Resignation for Dagen«. — Med den kgl. Resolution af 22. December 1879 var Styrelsen af Be­ gravelsesvæsenet og Kirkegaardsforlioldene i København kommet ind under en fast Form. Den skabte en Enhed i Administrationen af disse Forhold, som har været til stor Gavn for den senere Udvikling, og som det vides, man i mange af Udlandets større Byer betragter som et Ideal, man der endnu forgæves kæmper for at opnaa. I Udlan­ dets Storstæder er de herhenhørende Forhold overalt mere splittede. Kontoradministrationen ligger under én Myndighed, Driften af Kirke- gaardene under en anden, og enkelte Steder kommer der endog en tredje Myndighed til, idet den gartneriske Vedligeholdelse af Kirke- gaardene er underlagt Parkforvaltningen. I nogle Byer er samtlige Kirkegaarde lagt under én Mands Tilsyn, andre Steder styres hver