BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

56

UDENBYS KIRKEGAARDE

Bårens’ Navn.1) - Det nordligste Hjørne af Fattigkirkegaarden brug­ tes indtil 1857 som Begravelsesplads for Slaver fra Stokhuset. En anden Fattigkirkegaard laa ved Pes thu se t paa Vesterfælled, ligeledes indrettet efter Belejringen. Da Pesthuset eller Set. Hans Hospital i 1769 flyttedes til Ladegaarden, blev der ogsaa indrettet en Kirkegaard her, som benyttedes indtil 1807, da Set. Hans Hospital flyttedes bort. Man stødte paa mange Grave fra den Tid, da Nord­ banen i 1863 blev anlagt hen over Ladegaardens Grund, Spredte Begravelsespladser, som engang har ligget uden for Byens Volde, findes utvivlsomt endnu flere Steder under Hovedstadens Huse og Gader. Ved Udgravning i Nyboder, i Krydset mellem Ny Kron­ prinsessegade og Salviegade, er man saaledes stødt paa Ligkister, der laa i regelmæssige Rækker og gjorde Indtryk at at stamme fra en ordnet Begravelsesplads. Da denne strakte sig ind under Nyboders- husene, maa den være fra Tiden omkring Aar 1600 .2) — Et Sted i Nærheden af Amalienborg vil man muligvis engang siøde paa Lev­ ninger af Begravelsespladsen ved det gamle Set. Anne Kapel; og de spedalske i Set. Jørgens Hospital maa have haft deres egen Begravel­ sesplads ude ved Vodrofsvej. Nu er Fattigkirkegaardenes Tid forbi. I 1858 vedtog Kommunal­ bestyrelsen, at naar de daværende Fattigkirkegaarde var fuldt be­ lagte, skulde ingen nye indrettes, men de fattige for Fremtiden be­ graves i Frijorden paa de almindelige Kirkegaarde.3) Og ved denne Ordning er det senere forblevet. Den ældste af Byens nuværende Begravelsespladser er Holmens Kirkegaard, der indviedes d. 10. Aug. 1666 af Sognepræsten Provst Seidelin og fik Navnet Skibskirkegaarden.4) Samtidig opførtes et Be­ gravelseskapel derude, som stod til 1701 ; da var det »formedelst Ælde ganske bortraadnet, saa at der nu ingen Skjul findes enten for Præ­ sterne eller Folket, naar der udi ondt Vejrlig noget kan falde at for­ rette, hvorover Præsterne sig idelig besværger«. Der var ved den Lej­ lighed Tale om helt at flytte Kirkegaarden bort, da Grunden formo­ dedes engang at maatte benyttes til Fæstningsværkernes Udvidelse. Magistraten havde allerede anvist en ny Plads til den paa den mod­ satte Side af Alleen, ved Enden af Garnisons Kirkegaard; men denne Grund viste sig ubekvem, da man allerede i en Alens Dybde kom til Vand, og Flytningsplanerne blev derfor opgivne.5) Et nyt Kapel blev da under Ledelse af Stadsbygmester Ernst opført paa den gamle Kirkegaard. Det var kun en lille Bygning, 20 Alen i Længden og 14 i Bredden, men den synes at have været smagfuldt udstyret. Den havde to Klokker, Alter, Prædikestol og Galleri til Koret og var ud-