BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

42

INDENBYS KIRKEGAARDE

saa nær op ad Kirken som muligt, og selv Pestens frygtelige Svøbe kunde ikke tvinge honette Folk til at tage til lakke med et Gravsted uden for Portene. Med Fattiglemmer, Matroser og Soldater kunde der gøres kortere Proces, og en F a t t ig k i rk eg a a rd indrettedes da i al Hast uden for Østerport, omtrent hvor Kastelsvejen nu ligger. Her arbejdede 200 Soldater, som Kommandanten meget mod sin Vilje havde maattet afgive, paa at grave lange Grøfter til Nedlæggelse at de fattiges Lig. Der gravedes ialt 40 saadanne Grøfter, hver 200 Alen lang, bestemte til at optage ialt 8000 Lig. Ogsaa alle Ligene fra det stærkt hjemsøgte Nyboder henvistes til denne Kirkegaard. Men Nybodersfolkene vilde ikke finde sig i dette og vedblev paa Trods af Sundhedskommissionen at bære deres afdøde ud paa Skibskirkegaarden, hvor der snart ikke kunde skaffes Plads til dem, saa Kirkegaarden opfyldtes med ube­ gravede Lig. Tilsidst maatte der udstilles en fast Ryttervagt deiude for at holde Baadsfolkene borte fra Kirkegaarden og tvinge dem ud til Fællesgravene ved Citadellet. Men til dette foragtede Sted, hvor indtil 100 Lig ofte stod ubegra­ vede i flere Dage, og hvor Kisternes Laag knap kunde dækkes med Jord,1) var det ikke\nuligt at faa Byens egentlige Borgerskab drevet ud, og de nye Kirkegaarde maatte derfor indrettes inde i Byen. Saa- ledes opstod de første Ass is ten skirkega.ar de, som derefter benyt­ tedes i et halvt Hundrede Aar. Holmens Kirke blev ligesom ved tid­ ligere Lejligheder henvist til at benytte den gamle Set. Anne K i r k e ­ gaard , og paa K r i s t i a n s h a v n blev den ældste Begravelsesplads, der havde været nedlagt siden 1696, atter taget i Brug. Til de øvrige Sognekirker købtes ny Begravelsesjord rundt om i Byen.2) Nikolaj Kirke fik, foruden den før nævnte Udvidelse af sin egen Kirkegaard, en ny Begravelsesplads i Karreen mellem Borgergade, Gothersgade, Store Kongensgade og Dronningens Tværgade. Her laa en gammel Beværtnings-og Forlystelseshave, som kaldtes Landg re ­ ven af Hessen, og det var denne, som Nikolaj Kirke købte d. 3. Sept. 1711 og indrettede til Kirkegaard. Indgangen til den var gennem en Port i Borgergade lige ud for Helsingørsgade, hvor en Ejendom, nu­ værende Gadenummer 14, endnu bærer en Tavle med Indskriften Landg reven . Det var mest Smaafolk, som blev begravede her, og Kirkegaarden var meget forsømt. Naboerne, som havde Laager ud til den, brugte den til Tørre- og Oplagsplads, til Blegdam, ja endogsaa til Keglebane; og da der senere blev indkvarteret Hestgardere i Gaarden Landgre­ ven, benyttede de Kirkegaarden til »Divertissement«. De Træer, som fandtes derinde fra den Tid, da Pladsen endnu var Lysthave, blev

Made with