BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid
38
INDENBYS KIRKEGAARDE
bedre blev det ikke, da den i 1711 paany toges i Brug som Pestkirke- gaard for Holmens Sogn. Efter den Tid blev den ikke mere benyttet som Begravelsesplads. I 1712 var der Tale om at anvende den til Losseplads, og nogle Aar senere siges det, at den brugtes til Ekser cerplads for Soldaterne. Paa en Del af Grunden blev indrettet en Planteskole for Træer og Torne til Voldens Fornødenhed. T r in i ta t i s Kirke blev paabegyndt af Kristian IV 1637, men blev først indviet 1656. Kirkegaarden var fra Begyndelsen af anlagt alt tor
Trinitatis Kirke og Kirkegaard 1757. 1 Rundetaarn og Kirkegaarden. 115 Bødkerlauget.
lille, og i 1671 maatte Kirken købe Stadens Avlsgaard i Springgade til Udvidelse af den.1) 1 1709 nedreves yderligere nogle Huse i Spring gade for at skaffe mere Plads til Kirkegaarden.2) —Paa den Best, som endnu er tilbage af Trinitatis gamle Kirkegaard, staar nu Mindes mærket for de to Digtere Ewald og Wessel. I 1640 fik K r i s t i a n s h a v n sin første Kirke, en uanselig Bygning af Træ, beliggende i Set. Annegade lige over for den nuværende. Den har formodentlig været omgivet af en lille Kirkegaard; men der var ogsaa Begravelsesplads paa det lige over for liggende Jordstykke, thi da Grunden til Vo r F r e l s e r s K irke ryddedes her i 1683, maatte de døde Ben først fjernes fra Gravene. Den nye Kirke toges i Brug 1696, og den fik som de andre Sognekirker sin egen »Urtegaard«. Til Fat-
Made with FlippingBook