BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

36

INDENBYS KIRKEGAARDE

gaard, men kun en halv Mark for en Grav paa den gamle.1) Efter Svenskekrigen ophørte Benyttelsen af den gamle Kirkegaard. 1 1661 blev et Stykke af dens Grund, 100 Alen til alle Sider, udlagt til Have for Søkvæsthuset, der paa den Tid var indrettet i det store Sejlhus, »som staar ud til Strædet ved den gamle Holmens Kirkegaard«.2) Men af Holmens Kirkes Begravelsesprotokol ses, at den endnu lejlig­ hedsvis benyttedes indtil 1666 ,3) og Brugen af den ophørte først helt, da Skibskirkegaarden uden for Østerport var bleven taget i Brug i August 1666. Ved nyere Udgravninger her er der fundet mange Kranier og Ske­ letter fra denne gamle Baadsmandskirkegaard. Anatomen Professor F. C. G. Hansen har kunnet konstatere en mærkelig Ensartethed hos dem alle: De er af samme grove Type med stærke velbevarede Tæn­ der og har øjensynlig engang lignet hverandre, som om de Var af samme Familie. —En stor Modsætning hertil danner de Kranier fra Nikolaj Kirkegaard, som ved de nye Udgravninger er kommen for Dagen, og som ligeledes er bleven undersøgte af Professor Hansen. Blandt dem findes vidt adskilte Typer repræsenterede, svarende til de meget forskellige Folkelag, som her er bleven begravede: Adels- mænd og Borgere, Tyskere og Danske, Sømænd og Kvarterets egen brogede Befolkning.4) »Den nye Kirkegaard« eller Urtegaarden ved Holmens Kirke blev nu efterhaanden til »den gamle«. Saaledes kaldes den af Præsten i Begravelsesprotokollen 1683; og naar Navigationsskolens Direktør Bagge Vandel i 1684 begraves »paa Holmens gamle Kirkegaard«, menes dermed Urtegaarden omkring Kirken.5) Som vedføjede Kort viser, har den oprindelig haft noget større Udstrækning end den Best af den, som endnu er bevaret. Oprindelig var Urtegaarden kun den Del af Pladsen, som laa foran Kirken og strakte sig hen imod Hol­ mens Bro, medens den større Plads bag ved Kirken og Ligkapellet kaldes for Kirkegaarden. Disse Betegnelser findes anførte paa et Kort fra 1707 i Raadstuearkivet; og i en Forordning af 1706 tales der lige­ ledes om »Holmens egen enten Kirkegaard eller Urtegaard« inde i Byen.6) I Kirkens Begravelsesprotokol er som Regel anført, paa hvilken Kirkegaard Begravelsen har fundet Sted. Der nævnes Kirken, Urte­ gaarden, den gamle Kirkegaard, Skibskirkegaarden og »den runde«, hvorved sigtes til Kirkegaarden ved Set. Anna Rotunda, der i Aarene 1654-62 brugtes til Begravelsesplads for Holmens Sogn. Det var i Aaret 1630, at Kristian IV paabegyndte Opførelsen af Rundkirken Set. Anna paa den Plads, hvor nu Sølvgadens Kaserne ligger. Den blev aldrig fuldendt, og Ruinerne af den nedreves i 1663;