BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

34 den afløstes af 2-3 Etages Huse, som i 1732 blev nedrevne til Udvi­ delse af Amagertorv .1)1 Ogsaa andre Bygninger indsnævrede Kirke- gaarden. H e rW d e i 1689 Klokker og Graver, og i 1702 byggedes en Skole paa Helliggejstes Kirkegaard. - Medens Frue Kirke, som Lan­ dets Hovedkirke, fortrinsvis var Begravelsesplads tor Rigets højeste Embedsmænd —saaledes Kansleren Johan Friis lø71 og Rigshovme-

Helligaands Kirke og Kirkegaard 1757. 12 Kirkegaarden. 134 Helliggejstes Kirkes Fatligskole. 137 Kirkens Betjentes Bolig.

ster Peder Oxe 1576 —, og medens Adelsmænd og Militære søgte deres Hvilested i Nikolaj Kirke, blev Helliggejstes Kirke og Kirkegaard den særlig borgerlige Begravelsesplads, hvor mange Medlemmer af Sta­ dens styrende Slægter havde deres Gravsteder. Helliggejstes Kirkegaard var den eneste af de gamle Klosterkirke- gaarde, som vedblev at bruges efter Reformationen. Alle de andre forsvandt, 0111 end Minder 0111 dem holdt sig længe, til Dels til vor egen Tid. K a rm e l i t e r k l o s t r e t i Set. Pederstræde har utvivlsomt haft sin Begravelsesplads, hvor nu Valkendorfs Kollegium har sin Have. G r a a b rø d r e k lo s t r e t s Kirkegaard er det nuværende Graa-