BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

32

INDENBYS KIRKEGAARDE

De Uordener, som fandt Sted paa Vo r F rue Kirkegaard, var af en anden Art, end de, der foregik paa Nikolaj. Medens sidstnævnte blev brugt som Færdselsvej og Arbejdsplads, var Frue Kirkegaard Byens almindelige Legeplads. Her samledes Ungdommen baade paa søgne og hellige Dage, forlystede sig uden Sky med Legen og Stimen og anden Uskikkelighed og forstyrrede Tjenesten i Kirken. Kristian IV søgte i 1642 at sætte en Stopper herfor ved at paabyde strenge Straffe: Børn skulde revses med Bis og de voksne straffes med Halsjern, hvis de blev antrufne i nogen »utilbørlig Modvillighed« paa Kirkegaar- den.1) Men det har rimeligvis ikke hjulpet meget; thi Kirken havde jo Latinskolen til Nabo, og Disciplene her betragtede Kirkegaarden som deres selvskrevne Tumleplads. I 1718 beklager Byens Skoma­ germestre sig over, at Latinskoledrengene slaar med Snebolde efter deres Hustruer paa Vor Frue Kirkegaard.2) Det har sikkert været en nødtvungen Indrømmelse til Skoleungdommen, naar en Del af Kirke- gaarden i 1798 blev udlagt til Legeplads for Disciplene. De Gravstene, som fandtes paa denne Plads, skulde efterhaanden fjernes.3) Ogsaa i en helt anden Hensigt var Frue Kirkegaard et søgt Sted, — her kunde nemlig øves Trolddom. En Torsdag Nat i 1685 blev her anholdt 4 Kvinder, som med deres Børn gik avet omkring Kirken og gjorde Kors over Børnene, hver Gang de passerede Kirkedøren, for derved at helbrede Børnene for Skæver. De skulde gaa avet om Kir­ ken, fordi de da »gik imod Skæverne«. Værre Hensigter havde to andre Kvinder, som af Vægterne blev antrufne paa Kirkegaarden en Oktobernat 1690 med en sort Kat i en Sæk. De bekendte, at det var deres Hensigt »at gaa 3 Gange avet om Vor Frue Kirke og den tredie Gang at banke paa Kirkedøren og saa skrive en Kreds om dem med et Kors udi og saa sælge Fanden denne sorte Kat i Stedet for en Hare og derfor vilde have af ham igen en Vekseldaler, som de kunde veksle dem saa tidt til, som de vilde, og faa den straks igen uden at give Penge derfor«. I Stedet for denne fordelagtige Handel kom de nu til at staa 3 Dage i Gabestokken.4) Det lærde Kvarter, som laa omkring Frue Kirkegaard, trængte sig efterhaanden længere og længere ind paa denne. Frue Skole laa paa Kirkegaardens Grund, ligeledes flere Kannikeresidenser, Professor- boliger og andre Bygninger, der hørte under Universitetet; og Sogne­ herren og Klokkeren havde Bolig paa Kirkegaarden. Mod Syd havde denne dog en Nabo af helt anden Art, nemlig Vinhuset Dyrkøb, hvis Bygninger strakte sig et Stykke ind paa Kirkegaarden. Denne Del af Ejendommen blev købt af Kirken i 1699, Bygningerne nedrevne og Grunden lagt til Kirkegaarden, som saaledes ved samme Lejlighed fik en lille Udvidelse.