BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

30

INDENBYS KIRKEGAARDE

Den Vanrøgt, som Kirkegaardene efter Reformationen blev Gen­ stand for, synes i særlig Grad at være gaaet ud over Niko la j K irke - gaard , som Kongen i 1564 maa tage under sin Beskyttelse. Han har bragt i Erfaring, »at der nu over samme Kirkegaard er lagt hver Mands Vej med Riden, Agen og i andre Maader, desligeste Tømmer og anden Del, der heden lægges, Huse sammenhugges, med anden Utilbørlighed og Urenhed, som paa slige Steder usømmelig er«. Det paalægges derfor Kirkeværgerne med det allerførste at lade denne Kirkegaard indhegne i hele sin Længde og Bredde og forsyne den med Riste og Porte, »saa at Svin og Fæ maa udelukkes, og ingen Age- eller Ridevej derover bliver, at Kirkegaarden kan holdes ren og ube­ smittet«.1) Nikolaj Kirkegaard har oprindelig været af ret anselig Udstræk­ ning, idet den har gaaet omtrent til Østergade, Holmensgade og Dy­ bensgade;2) men man begyndte tidligt at sælge bort af den eller be­ bygge den, saa den snart blev indkneben nok. I 1460 bortsolgtes et Stykke af Nikolaj Kirkegaard med Ret til at bebygge det, dog at der ikke fra Bygningen maatte være nogen Dør ud til Kirkegaarden. Lidt senere nævnes Præstegaard og Klokkerbolig paa Kirkegaarden, saa kom Boliger for Kapellanen og Organisten, og i 17. Aarh. boede der baade Skrædere og Skomagere paa Kirkegaarden, ja der nævnes end- ogsaa et Værtshus, Kurprinsen af Sachsen, paa Nikolaj Kirkegaard. Disse Huse paa Kirkegaardens Grund blev efterliaanden til de Gader, som nu omgiver Kirken: Lille Kongensgade, Admiralgade og Vin- gaardsstræde. Nikolaj Kirke og Kirkegaard var en fornem Begravelsesplads, der endog ofte benyttedes af Hoffet og Kongens Folk, da der ingen særlig Kirkegaard hørte til Slotskirken. Her begravedes en lang Række af Mænd og Kvinder, hvis Navne er knyttede til Danmarks eller Køben­ havns Historie: Gustav Vasas Moder og Søster, der begge døde af Pest i København c. 1521 ; den bekendte Søkriger Mogens Hejnesen, der blev henrettet 1589, og hvis Lig senere atter blev taget op; Borgme­ ster Mikkel Vibe 1624, Grønlandsfareren Jens Munk 1628, Arkitekten Hans v. Steenwinkel 1639, Rigsadmiral Ove Gedde 1661, Stadshaupt- mand Frederik Thuresen 1675, Generallieutenant Niels Rosenkrantz, der blev dødelig saaret i Slaget ved Helsingborg 1676, Rentemester Henrik Müller 1692, Admiral Suhm 1758, Biskop Hans Egede 1758, Agent Hans Holck 1783 o. m. fl. Ved de sidste Udgravninger har man dybt i Kirkegaardens Jord fundet et Par Skeletter med en Muslinge­ skal ved Siden. Det er middelalderlige Pilegrimme, som her har fun­ det deres sidste Hvilested. Kirkegaarden var inddelt i flere Afdelinger. Den gamle U r tehave

Made with