BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

II. INDENBYS KIRKEGAARDE 1. DE GAMLE BEGRAVELSESPLADSER

A f Københavns middelalderlige Sognekirker er kun en enkelt for- svunden, Set. K lem en s , der blev nedlagt ved Reformationen og nedbrudt i Aarene derefter. Kirken stod i den søndre Side af den nuværende Frederiksberggade, skraat ud paa Gaden, og Kirkegaar- den omgav den paa alle fire Sider. Ved Jordarbejder her er man stødt paa mange middelalderlige Grave; et Par af dem var omsatte med en Ramme af Mursten, men som det var at vente, har man ikke fundet Spor af Ligkister. Alle Ligene laa med Hovedet mod Vest.1) - Præsi­ dent Peder Resen, der har opbevaret saa mange Ridrag til Køben­ havns Historie, fortæller, at der i en gammel Rog i Helliggejstes Kir­ kes Arkiv fandtes en Optegnelse om, at »Asger Uddebrodsøn og hans Hustru Abil gave Set. Klement den Jord, som nu er Set. Klements Kirkegaard, og lode bygge den vestre Del af Kirken«. Og han med­ deler en latinsk Indskrift, som Thomas Rartholin til Minde herom lod sætte paa et af de Huse, der senere byggedes paa Kirkens og Kirke- gaardens Grund.2) . Til denne længst forsvundne Kirkegaard knytter sig en af de For­ tællinger om Spøgeri, som ellers er saa sjældne ved københavnske Kirkegaarde. Magister Hans Lauridsen, Præst i Hvidovre, opregner i sin »Sjælebog« fra 1587 alle de overnaturlige Væsener, der er til: Gaardpuger og’ Gaardnisser, Dverge, Bjergtrolde, Ellekvinder og Elle- mænd, Vætter, Jugger eller Nicker i Vand, som skaber sig i Sølvskæ­ der og flyder i dybe Vand; Gengangere, der fører Rulder og Skrum­ mel; Natravne; Jordmaalere med gloendes Ildstænger; Jermer; Gen­ færd, som lader sig t ierne imod Folk skal dø, som S. Clements graa So, der Fo lk ta le r 0111 he r i København . ) Omkring de andre middelalderlige Sognekirker - Vor Frue, Set. Peder og Nikolaj - laa de gamle Kirkegaarde saa længe, at Sporene af dem ikke er helt forsvundne endnu. Mest er der tilbage af Kirke- gaarden omkring Set. Pede rs nu Set. Petri tyske Kiike paa Nørregade, der ligeledes endnu har bevaret den gamle Benævnelse Urteg’aard. »Til Trods for sin Beliggenhed«., siger Dr. Louis Bobé,