BegravelsesskirkkeOgKirkegaardsforholdÆldreTid

VESTRE KIRKEGAARD 125 nifffaltigkeit der schönen Einzelheiten ist dafür ganz auszerordent- o u lieh. Es ist fast beschämend, wenn man so vieles, was man als neue und neueste Anregung für Alleenbildung, Hecken, Gräberpflanzungen anpreisen hört, so an einem einzigen Ort vereinigt in schon 10 oder 12 Jahre zurückliegender Ausführung trifft, wie auf diesem Vestre- friedhof«. —»Die Bedeutung erhält der Friedhof durch die muster­ hafte Anwendung der Gartenkunst bei der Behandlung der Beerdi­ gungsflächen. Es ist eine anspruchslose stille Art, in der das geschieht und die gerade dadurch so ganz dem Wesen des Friedhofs gerecht w ird« . »Alles in allem war die Besichtigung der Kopenhagener Friedhöfe eine reiche Quelle der vielseitigsten Anregungen«. — Da Vestre Kirkegaard blev anlagt, mente mange, at det var at slaa et altfor stort Brød op, at udlægge omtrent 100 Tdr. Land til Kirkegaard. Ved Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen udtaltes det, at den skulde være Byens Hovedkirkegaard i de kommende Aarhundreder, og at København nu vilde have Kirkegaardsjord nok for lange Tider. Det er sandsynligt, at Vestre Kirkegaard, paa Grund al sin Beliggen­ hed, sin Størrelse og sin Skønhed vil blive Københavns Hovedkirke­ gaard i et langt Tidsrum, omend maaske ikke i Aarhundreder. Med den Vækst, Byen har haft i den sidste Menneskealder, tør vistnok ingen nu agere Spaamand saa langt ud i Fremtiden. Desuden kan det tænkes, at Ligbrænding med Tiden vil blive almindelig, ja maaske obligatorisk, hvorved de store Kirkegaardsarealer ikke længere be­ høves, eller at man muligvis i Fremtiden kommer ind paa helt an­ dre Former for Behandlingen af de døde Legemer. Med Hensyn til Haabet om, at man med Vestre Kirkegaard vilde have Begravelsesjord nok for lange Tider, da er det gaaet saaledes, at Jorden her blev brugt saa rask, at man allerede 20 Aar efter at den var taget i Brug maatte begynde at se sig om efter Arealer til Anlæg al en ny stor Kirkegaard. Dette resulterede i at Begravelsesvæsenet i 1894 købte et Areal paa Utterslev Bys Mark ved Bispebjerg Mølle paa 56 Tdr. Land for 2200 Kr. pr. Td. Land. 1 1903 toges en Tredjedel at Area­ let i Brug som Kirkegaard, efter at der forud var foretaget de fornødne Drænings-, Vandaflednings-, Vej-, Jord- og Beplantningsarbejder, samt opført en Indgangsportal med Funktionærboliger, Kontor etc. ved Siderne, og en interimistisk Kapelbygning al Træ. Planen til Kirkegaardsanlæget blev udarbejdet af Professor H ans H olm og Land- skahsgartner E7(tLÆSEfrTngeniørarbejdet blev udført af Professor A. I utken , og Bygningerne blev opført af Arkitekt A. G l emmensen . I 1910 blev hele Arealéf indtaget til Kirkegaard og det nordre Kapel