BarbervæsenetDanmark_1506-1906

86 at Amtet indgik med en Skrivelse til Kongen, hvori det forestillede ham dets Længsel efter at faa Tingene afgjort. Følgen heraf blev ogsaa, at der kom Liv i Kommissionen, i hvilken nogle Nyvalg fore­ toges. Justitsraad Højer , der havde været Sjælen i Kommissionens første Levetid, var nemlig død i August 1739 og efterfulgt af J. S. Carl som Formand for Kommissionen. Ligeledes var der i denne indtraadt to andre Læger, Livmedikus Laub og Hof- og Livkirurg Mensing, saaledes at dens oprindelige Sammensætning nu fuldstændig blev forandret. De nyvalgte Kommissærer lod ved en Skrivelse meddele Amtet, at Kongen havde befalet afdøde Højers Enke at udlevere alle Doku­ menter og Akter angaaende Sagerne til dem, for at de til deres Un­ derretning kunde betjene sig af disse. I denne Skrivelse blev der tillige forlangt af Amtet, at det til Kommissionen skulde indgaa med de Besværinger, det havde at gøre mod Generaldirektør Criiger, end­ videre med Beviser, Ansøgninger og Privilegier, alt inden 18. Dec., paa hvilken Dag Kommissionen havde besluttet at holde sit første Møde. Hovedposten i Amtets Indlæg var Begæringen om »en fuld­ stændig Refusion uden nogen Afgift for vore Amter for os, som for vore Efterfølgere«. Om de øvrige Indlæg oplyser Amtsprotokollen intet, og om Amtets Stilling til den ny sammensatte Kommission vedtoges det paa nærværende Tid, at overfor denne skulde ogsaa Fuldmagten af 4. Nov. 1736 staa ved Magt. DET M ED IC IN SK E KO LLEG IUM . Inden en Maaned efter det først afholdte Møde kunde Kommis­ sionen indsende en Forestilling til Kongen med de foreløbige For­ slag, og lige tre Uger derefter gav Kongen Ordre til at forfatte en Anordning paa Grundlag af disse. Frugten af Kommissionens Ar­ bejde blev da Forordningen af 9. April 1740 om Oprettelse af et medicinsk Kollegium, under hvilket alt, hvad der vedkom »Medicinen med de dertil hørende Videnskaber« blev henført. Selve Forordningen var ikke efter Criigers Hoved og endnu mindre til Glæde for Barberamtet. For Criigers Vedkommende fordi den gik ud paa at svække Virkningen af »hans Anordning«, som Anord­ ningen af 1736 er bleven kaldt, og derigennem- altsaa hans hele Stil­ ling, og for Barberamtets, fordi der ikke i ringeste Maade var taget