BarbervæsenetDanmark_1506-1906

79 vil formene ham i at flytte. Lavet paa sin Side hævdede, at der i Følge Privilegierne bør bo tvende Barberer paa Christianshavn, og at Rud har faaet sit Amt paa den Betingelse, indført i hans Formands Brev fra 1685, at han skulde bo derude. Men, da Kongen af Magi­ stratens Erklæring »fornemmer«, at det i bemeldte Lavsartikel hedder: »Der skal være 21 vel erfarne Mestere i Kjøbenhavn og Christians­ havn tillige udi et Laug og ikke, at tvende af dem, som Oldermanden paastaar, just er forbunden til at bo i Christianshavn« og det der­ næst skal befindes, »at Barbererne i Kjøbenhavn skal have det meste, som i Christianshavn er at forrette, baade ved Børnehuset og Labora­ toriet« saavel som med at betjene »de fornemste Indvaanere der paa Stedet«, saa bevilger Kongen, af Hensyn til at Kjøbenhavn og Chri­ stianshavn er under Et, at Rud uforment i Kjøbenhavn maa ind­ flytte227). Var Lavet saaledes paa sin Post, naar en formentlig Uregel­ mæssighed gjaldt et større Hele indenfor dets Omraade, saa var den enkelte Lavsmester det ikke mindre, saa snart nogen selv med en tilsyneladende Berettigelse vilde trænge ind paa hans »Kunst«s Gebet. Dr. O. Nielsen beretter om et Sammenstød, der 1693 fandt Sted i Admiral Gjeddes Hus, mellem en medicinsk Læge Unsenius og Barber Henrik Meine. Denne var af Admiralen bleven tilkaldt for at behandle hans Tjeners Ben, der formentligt var angrebet af Rosen, og havde alt gentagne Gange lagt Plaster paa Benet. Admiralen, der var bange for at Plastret skulde trække Hul paa Benet og som gerne vilde have Tjenerens Ben lidt hurtigt kureret, lod i den Anledning Dr. Unsenius hente. Doktoren var ukendt med, at Tjeneren laa under Barberens Behandling, i god Tro har han da aftaget Plastret og givet sig til at behandle Benet efter sin Maner. Meine er saa imidlertid kommet til Stede, og da han ser Doktoren, overfalder han ham, som denne angiver i sin Klage, med »unyttige og usømmelige Ord samt Undsigelse.« Som Doktoren nu staar og beklager sig til Admiralen over Barberens Opførsel mod ham, kommer denne i det samme »hel konfus og bleg« og begynder at tale Doktoren til med haarde Ord, »hvorfor han havde brudt hans Baand og taget Plasteret af.« Admiralen tog da til Mæle, menende, at da Tjeneren var hans, saa havde han ogsaa Ret til at hente til Hjælp, hvem han vilde, og og erklærede samtidig, at Doktoren for sin Part var uskyldig. Men da Barberen »foer fort« og blandt andet sagde, at han vilde stævne Doktoren, blev han vist Døren. I den paafølgende Retssag, i hvilken Doktorens Indlæg var fuldt af Grovheder mod Mr. Henrik, blev Dok