BarbervæsenetDanmark_1506-1906

hører«167). Meningen med denne af Fakultetet trufne Foranstaltning var ikke blot god, men ogsaa i høj Grad hensigtsmæssig, Anatomien er jo en saa vigtig Forudsætning for Kirurgien, at denne umuligt har kunnet hæve sig op over det rent dilettantmæssige, hvor den ana­ tomiske Kundskab manglede. Forøvrigt var Bartskærerne da ikke helt ukendte med anatomiske Øvelser og Obduktioner. Allerede fra Aar 1539 fortæller Henrich Smid i sin danske Aarbog om en Bonde, der havde faaet et Søm i Siden. Han fattede om det med Fingrene indtil en »bardskeer kom til hannom och skaar det vd med en ragekniff«. Sygdommen forværredes imidlertid og Manden døde. »Der hand var død, opskår badskerren hannom«168). Da en Forbryder ved Navn Mads Ravn i 1636 døde i Fængslet i Blaataarn, blev han, som det hedder, »siden opskaaren og af Badskerne besigtiget«169). Ligesaa, ganske vist mange Aar senere i 1690, da det medicinske Fakultet faar et Kongebrev om, »at lade nogle Bartskærere aabne Liget af Markus Bøye, hvem Gerh. Gertsen førte med sig fra Hamborg, men døde undervejs«170). I det hele taget faar man det Indtryk, at Bartskæ- rernes praktiske Kirurgi i Løbet af det 17. Aarhundrede har gjort Fremskridt, idet den under Kjøbenhavns Belejring 1658, ogsaa kom til at omfatte Amputationer, hvilke jo ikke heller krævede saa faa anatomiske Forudsætninger. Det næste Skridt, der udefra foretoges til Ophjælpning af Bart- skærernes bristende Kundskabsfylde, blev de Dissektionsøvelser, som den senere saa berømte Johannes de Buchwald i 1699 indbød dem til at deltage i. I Kongebreve fra dette Aar og fra 1705 ses, at der gentagne Gange efter Ansøgning er givet Ordre til at udlevere, dels til Bartskærlavet og dels til Buchwald, Kvindelig »til at anatomere«171). Det første og tredie var Ligene af henrettede Kvindepersoner, og det andet Liget af en Kvinde, der havde hængt sig. I 1699 blev det ogsaa, foruden de medicinske Studerende, tilladt Kirurgerne at antage sig de syge og fattige Lemmer i Børnehuset paa Christianshavn for derigennem at vinde Øvelse i medicinsk og kirurgisk Sygebehandling172). Endelig skal nævnes det Forlangende, der i Reskript af 27. Juli 1708 rettedes til samtlige Stiftamtmænd og Magistrater rundt i Landet, at disse skulde tilbørligen og nøje paasé, at Bartskærerne i de paa­ gældende Købstæder ikke »nogen til Læredreng paa Barberkonsten antager og lader indskrive, førend han kan læse og skrive Dansk, Tysk og Latin, og nogenledes forstaar de gemene Gloser Chirurgien vedkommende, paa det de kunde blive desmere beqvemme til saadan