BarbervæsenetDanmark_1506-1906
57 overvinde deres Uvilje imod Kirurgien, og det maa sandsynligt mere have været for en Forms Skyld, naar det i Fundatsen for Søkvæst- huset af 13. Juli 1658 paalægges Stadsfysikus at »skulde have Op sigt med Kirurgerne, som vare ansatte derved og være tilstede ved Amputationerne155)«. Personlig synes de medicinske Læger ikke at have foretaget Amputationer. Af førnævnte Michael Dahlmans Be stalling fra 8. Juni 1639 faar man det Indtryk, at de i fast Tjeneste ansatte Bartskærere beklædte en Stilling, der formelt set ikke var uden Anseelse og som vistnok ogsaa efter den Tids Forhold maa have været betragtet som godt lønnet. Kongen lægger Vægten paa at Posten besættes med en Mand, der med sit Haandværk og sin Kunst vil lade sig finde redebon, villig og ufortrøden. Ydermere paalægger han indtrængende Bartskæren, at han ellers i alle Maader skal være Kongen og hans Riger og Lande huld og tro, kun have disses Gavn og Bedste for Øje, af yderste Formue og Forstand hindre og afvende Skade og Fordærv og sluttelig »som en god Bartskær bør at gøre og bruge« forpligte sig, i denne sin Egenskab, til altid at holde sig færdig og bered. Til at bestride Udgifterne til Medicin og mere ved Behandlingen af de i Kongens Tjeneste, paa Holmen, i Tøj- og Provianthuset, kvæstede og tilskadekomne Folk, skulde der aarlig af Rentekammeret udbetales Bartskæreren 400 Speciedaler. De af Kongens Folk, der udenfor Tjenesten kom til Skade, skulde »selv betale Badskerløn«. Michael Dahlmans aarlige »Pension og Besolding« var, saa længe Kongen beholdt ham i sin Tjeneste, 130 Kurantdaler. Endvidere skulde han aarlig nyde af Provianthuset tre Pd. Rug, fire Pd. Byg, en Td. Smør, to Td. Sild, fire Sider Flæsk å 10 Lpd. og 6 Skaalpd., to Øksne og to Svin. Ansættelsen fik tilbagevirkende Kraft idet der godskreves ham lVa Aar, med Gyldighed fra 10. Jan. 1638156). En lignende og ligelydende Bestalling fik den kendte og flere Gange nævnte Amtsmester Nicolai Boye, da han den 18. Okt. 1674 ansattes til at være Bartskær, Mesterkirurg, ved Søetaten og hvad »der under ligger«, nemlig Kvæst- eller Sygehuset paa Holmen, Tøjhuset, Provianthuset og Bryggeriet. Hans Løn skulde afholdes af det til Søetaten »ordinerte« og udgøre aarlig 425 Rdl., for hvilke han skulde behandle de i Kongens Tjeneste værende syge og kvæstede med Tillæg af Medikamenter for egen Regning157). Christoffer Biers Bestalling af 20. Okt. 1641 var af et lignende Indhold. Hans Afløser blev i 1644 Mr. Christian Balher 158). Den inspicerende Læge ved Børnehuset, Dr. Otto Sperling beretter i sin 5
Made with FlippingBook