BarbervæsenetDanmark_1506-1906

33 der for sig selv, Hustru, Svend, to Lærlinge og en Tjenestepige maatte udrede IV 2 Rdl. i Skat. Mester Morten B. »i Boeden«, der, foruden en Husstand af samme Omfang, yderlig havde endnu en Tjeneste­ pige, maatte betale l 1/* Rdl. og 1 Ort83). — Af den første originale Grundlakst fra 1661 fremgaar, at adskillige af den Tids Barberer har været Ejendomsbesiddere, haft deres eget lille Hus. Foruden den førnævnte Aspach, hvis Hus laa i Klædeboderne, havde Jonas Nielsen et i Skovbogade, Christian Frederik et paa Købmagergade og Villnm B. en Gaard paa Østergade. Nicolai Boye, hvis Forretning laa paa Amagertorv, blev desuden sat i Skat af sin Have i St. Anna Kvarter, hvor Regnegade nu ligger, der dengang bestod af nogle nyopførte Boder84). — Ifølge Grundtaksten af 1668 ejede Jørgen Bartskær en Ejendom paa Købmager­ gade85). — Den tredje Grundansættelse er fra 1689, her findes ogsaa opført en Række Barberer som Grundbesiddere nemlig: Just Henrik Voltelen og Johan Wichmand paa Østergade, Daniel i Hummergade, Christian Francke ved Stranden, Willum Blankenheimer i Strandkvar­ teret, Lorends Zorn to Gaarde i Vandkunsten og Løngangsstræde, Nicolai Boye to Ejendomme, Amagertorv og Regnegade, Jørgen og Severin Petersen hver sin paa Købmagergade. Fremdeles er der i samme Takst Tale om Philip Haquardts »Barberhus« i Norgesgade og Mester Gerts Hus i Lille Torvegade86). — Aar 1675 fik Stephan Meyer B. Skøde paa en Grund i Stormgade, hvis Bagside vendte ud til Løngangsstræde87). Af en Gravskrift i St. Petri Kirke ses, at der i denne ligger begravet en i 1648 afd. Bartskær Peter Scønaa og i Helligaands Kirken er der rejst et Epitafium over Mester Hans Lange, Bartskær og Stadshauptmand, død 1653?88). — I 1690 fik Christian den Femtes Bartskær, Henrik v. Soest, Skøde paa et Hus i Lakse­ gade89), og i 1694 ejede Christian Franck(e) Bartskær et Hus i L. Kna- brostræde90). — Ved Aar 1700 fandtes her en Barber ved Navn Caspar Henning91), der senere blev Oldermand. Han boede paa Graabrødretorv. LAVSARTIKLERNE. DERES HISTORIE. Enevoldsmagtens Indførelse i Danmark bevirkede ogsaa en For­ andring i Lavsvæsenets Ordning. Ved Forordninger af 1621 og 22 var der paany kommen Liv i Lavene, efter at de gamle Skraaer, ved Recessen af 1613, havde været sat ude af Magt. Til Gengæld blev