BarbervæsenetDanmark_1506-1906

22 og Artikler kendes for Flensborg, Odense, Helsingør og Bergenlavets Vedkommende og Indstiftelsesdagen for alle de syv nævnte Lav, saa hviler der et Slør baade over de indre Begivenheder indenfor de danske Provinslav saavel som over disses Skæbne og endelige Af­ gang. Udover Visheden for at de overhovedet har eksisteret, ved man intet. Noget Spor i Form af Skraaer eller Lavsartikler har de tilsyneladende ikke efterladt sig, hverken for Aalborger og Mal- mølavet og muligt ikke heller for Stockholmerlavet. Højst kan de siges at have bragt deres Tilværelse i Erindring og det gælder end­ da kun Aalborg- og Bergenserlavet, naar de paagaaet af Fuskerne klagede til Kongen og udbad sig hans Beskyttelse. Der vil altsaa ikke kunne meddeles noget om, hvornaar de er gaaet ind, kun véd man, at Bergenserlavet i 1842 var ophørt at eksistere17) og at de danske Lavs Levetid ophørte, da Næringsfriheden indførtes, men rimeligvis langt før. At der ikke var Lav for Barberer i de andre Byer, betød imid­ lertid ikke, at disse Byer var uden saadanne. Tværtimod var der sik­ kert Barberer i de fleste Byer og det kan godtgøres, at der saa tidlig som i 1566 var Barberer i mindst 26 af Landets daværende 54 Købstæder18) og maaske i adskillige af disse, flere Barberer samtidig. Ligeledes vides at adskillige Byer i det sydlige Sverrig som Malmø, Landskrona, Helsingborg og Ystad paa den Tid havde Barberer19). Det har saaledes hverken da, som selvfølgeligt senere manglet paa Barberer i Provinsbyerne. Noget andet er, at der var ikke faa Køb­ stæder, hvis Barberer erhvervede Eneret paa Udøvelsen af Barber- næring, og i saa Fald maa altsaa Eneretten siges at være traadt i Lavs Sted, forsaavidt som den ydede Indehaveren den samme Be­ skyttelse, som en Lavsskraa vilde have gjort. Et sadant Tilfælde med Eneret for tvende Barbererer har vi fra 1621, idet der den 21 April udkom en Forordning om, at der kun skal være to Badskærere i Roskilde 19a), en Form for Lav der kun fattes Skraaen for at være lig med andre Lav. I Rang hermed og i Virkeligheden af samme Beskaf­ fenhed er de nedenfor anførte Eneretsbevillinger for enkelte Personer. I Byer, hvor der intet Lav eller ingen Eneret var paa Næringen, har denne altsaa været fri. Enhver har kunnet nedsætte sig her uden Afhængig­ hed af nogen Skraas Bestemmelser. Højst har der været Tale om at løse Borgerskab, en Forpligtelse, man for en enkelt Købstads, Aarhus, Vedkommende ser, kan gaa saa langt tilbage som til Aar 149020). Den omtalte Eneret gaves dels i Følge et særligt Forhold, der