BarbervæsenetDanmark_1506-1906

212 26. Maj 1800 afgik W. F. Muth som Oldermand. Da han havde forskaffet Amtet den Ret, naar der ved Hoffet blev givet Fribilletter til Festiviteter til alle ni Rangklasser, at Amtet ogsaa gennem Magi­ straten faar sin Part, saa udbad han sig, at han og hans Familie ikke maatte blive ude af Betragtning ved Fordelingen af Billetterne blandt Amtsmedlemmerne. Endvidere rettede han den Forespørgsel til Amtet, om dette vilde tildele ham, der nu havde været Interessent i Lavet i 29 Aar og Oldermand paa 5. Aar, Begravelseshjælp som Oldermand og om dette vilde udbetale ham denne straks eller ved hans Død. Hertil svarede Amtet: ved Dødsfaldet. Til Oldermand efter Muth valgtes ./. N. Schwartzcicker med 8 Stemmer. Denne var imidlertid syg, saa Muth maatte foreløbig vare­ tage Oldermandshvervet. I Amtsprotokollen indflettede denne en Afskedstak for den Ære og Tillid, som Amtet havde vist ham, ved at vælge og have ham til Oldermand i de forløbne Aar. Han for­ sikrede om de Bestræbelser, han havde udfoldet for at gøre sin Pligt til alles Tilfredshed og sluttede med det Ønske, at det maatte gaa Amtet og enhver af dets Interessenter godt og at disse maatte have Held med deres Foretagender, »ja, at alle Undertrykkere og Fjender maatte blive til Misundere og Beundere, det give Gud«! Schwartzackers Sygdomstilfælde viste sig af alvorligere Natur end oprindelig troet, thi 4 Uger efter var Amtet forsamlet i Anledning af en fra ham indløben Skrivelse, hvori han udtaler, at han paa Grund af sin podagristiske Sygdom ikke er i Stand til at modtage det paa ham faldne Valg. Amtet besluttede herpaa at overtale Muth til ved­ blivende at fungere som Oldermand. Muth vilde jo nok ved at gøre sig Umage kunne faa et af de henliggende Amter, hvortil Amtet vilde være ham behjælpelig. Hvis dette ikke kunde lykkes, skulde Schwartz­ ackers Paaskud med hans Sygdom ikke befri ham fra Oldermands- bestillingen. AMTSKIRURGERNES FORHOLD UNDER SLAGET PAA REDEN 1801 OG BOMBARDEMENTET 1807. I det næste Møde, 20. Okt. 1800, meddelte Oldermanden, at han havde indgivet Ansøgning til Generalitetet om Fritagelse for Amtsinteressenterne for alle Militærvagter, Parader, Eksersitser m. m. Oldermanden havde udfundet, at det næppe vilde gaa efter Ønske, hvis der ikke blev søgt Omveje, hvorfor han udbad sig fri Raadig- hed over 50 Rdl. til at anvende efter Omstændighederne.