BarbervæsenetDanmark_1506-1906

16 Paa Christi Legemsfest skulde Mestersvendene varetage Helgener­ nes Lys og bære dem i Procession gennem Byen. Den, som knæk­ kede et Lys, maatte lade lave et nyt. En Del af Bøderne gik til Voks, hvoraf Oldermanden kunde lade nye Lys lave, naar de gamle vare brændte. Til Ære for Helgendagen maatte Oldermanden Søndagen efter gøre Gilde og til dette indbødes Amtets Brødre og Søstre, der be- værtedes med 1 Td. 01 og 5 Retter Mad. Adskillige Bestemmelser i Skraaen fastsatte Straf, hvis den gode Tone i Selskabet ikke blev overholdt. Det var saaledes forbudt at give hinanden uhøviske Ord, at svire, spille og spilde sin Nabos 01 med »Hovmod, Forsæt, Ondsind eller i Drukkenskab.« Ingen maatte bære Kaarde, Dolk eller noget Slags Værge paa sig i Forsamlingen. Ligeledes var der stor Straf for at omtale nogen af Mesterne eller deres Hustruer paa Ære og Rygte, uden at kunne be­ vise det, og for uanstændig Optræden overfor Brødre og Søstre i Gildet. Om Mandagen, Dagen efter Helgendagens Gilde, Kl. 9 om Mor­ genen, blev Skraaen læst op, »at Enhver kan vogte sig for Skade«, og umiddelbart derefter aflagde Oldermanden Regnskab over Indtægt og Udgift i det forløbne Aar »for at man kunde vide, hvor de hellige Penge bliver af«. Straks derpaa foretoges Valg af Oldermand blandt de ældste af Brødrene, og den valgte fik saa Skraaen og Bøssen udleveret. Selv beholdt han den ene Nøgle og gav den anden til en af Brødrene, der da stod paa Tur til Valg næste Aar. En Bestemmelse om at en Enke kunde beholde hendes afdøde Mands Amt, gaar igen ogsaa i senere Skraaer; men hun skulde holde sig »ærlig og from«, for ellers vilde »Amtet og dets Herlighed« være hende forbudt. Senere i Skraaen forlangtes det ogsaa, at hun som Garanti for god Betjening af Kunderne holdt gode og duelige Svende. Om Mesterens Forhold til syge og ved Døden afgaaede Svende, bestemtes der, at naar en Mestersvend bliver syg, var Mesteren for­ pligtet til i 14 Dage at give ham Kost, 01 og Pleje inden Huset og bekoste hans Forplejning uden Huset, hvis Sygdommen var smitte­ farlig. Vedblev Svenden at være syg, kunde Oldermanden tage 1 Mark lybsk af Bøssen, for at den syge kunde faa lidt til Livets Nødtørft, hvilke »hellige« Penge Svenden skulde betale tilbage, naar han atter blev rask. Pakker han sig imidlertid bort, før han faar