BarbervæsenetDanmark_1506-1906

159 skærerne, ved Hæren derimod af Feltskærerne, Skellet mellem disse to Lægegerninger var sikkert skarpt. Senere kom Bartskærerne i Kjøbenhavn ogsaa til at gøre Krigstjeneste ved Hæren, og Begyndel­ sen hertil gjordes vel nok under Belejringen 1659, ligesaa maatte de i Egenskab af Feltkirurger behandle de syge og saarede i Aarene 1801 og 1807. Militærlægerne har derimod næppe haft Ansættelse ved Marinen. Det var, som Navnet Feltskærer betegner det, til Lands, i Felten, de maatte gøre Tjeneste. Deres første Oprindelse har man sikkert ingen Rede paa, de hvervedes ude i det fremmede sammen med Tropperne og har formodentlig kun haft en ringe Uddannelse. Sandsynligvis blev de paa hin Tid, omkring det 16. Aarhundredes Begyndelse, udtagen blandt de hvervede Tropper til Lægetjeneste. Ogsaa indvandrede der paa den Tid en Del Barbersvende fra Lybæk for at gøre Tjeneste som Feltskærere. Som Tiden skred længere frem, dannedes her til Lands en Feltskærerstand, der ved Siden af deres Virksomhed som Militærlæger, tillige gennem mange Aar voldte Bartskærerne adskillige Bryderier ved at gribe ind i disses Nærings­ vej, idet de ogsaa gav sig af med at barbere og kurere civile Per­ soner. Stundom gjorde de dette, enten fordi deres Stilling ikke kunde brødføde dem, eller fordi de, hvad var ret almindeligt, efter endt Krigstjeneste afskedigedes og saa var henvist til at bjerge Føden paa bedste Beskub. Som Rivaler kunde Feltskærerne dog først regnes, saasnart de overskred deres Virksomhedsomraade, det militære, hvor­ ved altsaa Medbejlerskabet fra deres Side forvandledes til Fuskeri. Af alle Fuskere, som Bartskærerne havde at kæmpe med, var vel nok Feltskærerne de mest besværlige. Senere, da disse sammen med Bartskærerne modtog en mere rationel Uddannelse og deres Stand maaske nok, socialt set, nød fuld saa stor Anseelse som Amtskirur­ gernes, ved vi jo, at adskillige af Regimentsfeltskærerne købte et Barberamt og lod sig optage i Lavet for derved at erhverve Retten ogsaa til den civile Praksis. Den Omstændighed forklarer, at vi saa jævnlig træffer paa Amtsmestere, der med denne Stilling ogsaa for­ binder Stillingen som Regimentsfeltskærere. Allerede tidlig begyndte Feltskærerne at gøre Indgreb i Bartskærernes Rettigheder, og disses jævnlige Klager herover, fremkalder i Reglen lige saa jævnlig Forbud mod de nævnte Indgreb. Den 5. Jan. 1661 udstedte saaledes Frede­ rik den Tredie paa Barberlavets Foranledning et Brev, hvorefter han »strengeligen« og »alvorligen« vil have forbudt alle Feltskærerne, at de bemeldte Bartskærlav, udi deres Haandværk og Næring, Hindring