BarbervæsenetDanmark_1506-1906

156 dem Alle gjaldt den Betingelse, at de kunne bevise af det medi­ cinske Fakultet og tvende af de mest erfarne Kirurger, Amtsmestere, dertil at være dygtig befunden, ligesom det og kunde hedde, at de i deres Embede skulde befindes trolig og oprigtig, saaledes at ingen kunde have Grund til at beklage sig over dem, saafremt de ikke vilde stande til Rette derfor, som vedbør. Om Nødvendigheden af at slige Privilegier overhovedet er given, foreligger der ingen For­ klaring. Bortset nemlig fra den Ret, der var forbeholdt Kongen og Dronningen til at besætte to Pladser i Amtet med deres respektive Livbarberer, er der intet i Lavsartiklerne, som i noget Tilfælde forud­ sætter Kongens Mellemkomst som fornøden. Og end mindre, skulde man tro, naar de Vedkommende iøvrigt var kvalificeret og tillige formaaede at imødekomme Lavsartiklernes fornemste Fordring om Aflæggelse af Eksamen. Her ser det ud, som i al Fald de 6 først­ nævnte ganske vist har haft et naturligt Krav paa at blive optaget i Lavet, naar Tid og Lejlighed blev. De kongelige Breves Fremkomst er kun foranlediget ved, enten at de nævnte Herrer skulde fore­ trækkes fremfor andre, eller ogsaa, at Lavet har modsat sig deres Optagelse, hvorved Kongebudet da nødvendiggjordes. Som Amts- herrer var ovennævnte Mesteres absolute Berettigelse given, saasnart de altsaa havde taget Eksamen, og som Rivaler gaar de hermed for os ud af Sagaen. Forøvrigt bestrider Oldermand Hinrichsen i en Erklæring, som han udsteder i Anledning af Amtskirurgs Wolffs An­ søgning om Enkedronningens Amt, at Abraham Jansen nogen Sinde har været Amtsmedlem. Blev vi færdig med de alt nævnte, stillede det sig derimod ander­ ledes med de andre »Privilegerede«, paa hvilke der her nærmest er tænkt ved Betegnelsen »Rivaler«. Disse var Folk udenfor Barber- standen, i Reglen Badere og andre, der af en og anden Grund af Kongen havde erhvervet Tilladelse til at give sig af med at behandle kirurgiske Tilfælde stundom ogsaa med at barbere. Ialt fandtes der 1731 otte slige Privilegerede, overfor hvilke Amtet, som en Art Sund- hedsraad, øvede en vis Kontrol især med Hensyn til Antallet. Da Kongen nemlig det nævnte Aar, ligesom ogsaa i Aaret 1739, ønskede Rede paa, hvor mange og hvem det var, der havde erholdt Privi­ legier, samt i sidstnævnte Aar tillige Navnene paa de, der havde Frihed til at barbere, blev det gennem Magistraten paalagt Older­ manden at opgive disses Navne og Bopæle. De paagældende maatte da møde paa Politikammeret, fremvise dér i Original deres »Fri