BarbervæsenetDanmark_1506-1906

152 = hos en anden Mester. Sligt var nemlig forbudt, hvis ikke Patienten forinden havde affundet sig med den første Mester og indhentet dennes Samtykke til at maatte gøre Forandring. Overtrædelse af dette Forhold straffedes paa den Maade, at den sidste Mester af sit modtagne Honorar maatte betale den førstes Tilgodehavende for dennes hafte Ulejlighed. Om en Sag af denne Beskaffenhed handler netop det først refererede Møde i vor ældste Hovedprotokol. C. Sievers er Anklager og G. Wedderkamp Indstævnte. Amtskendelsen faldt i Overensstemmelse med Lavsartiklernes Paalydende og Wedderkamp dømtes. Det er iøvrigt et af de faa i Protokollerne omtalte og debatterede Tilfælde af den Art, men Forudsætningen for deres Forekomst var jo forlængst given og mange Sager er maaske afgjort under Haanden eller bleven taalt yden at komme frem for Amtet. Konkurrence- spørgsmaalet har imidlertid været brændende, og at dette kun til en vis Grad kunde hæmmes ad Lovens Vej, fremgaar tydeligt af en For­ handling i 1746, idet der ved denne Lejlighed rettes en Appel til den moralske og kollegiale Hensyntagen. Amtet vedtog nemlig 17. Jan. nævnte Aar, formodentlig efter nøjere Drøftelse, en Aftale eller Beslutning om, at det havde fundet det højst nødvendigt »at Enhver af os skal vise sig imod sin Medkollega, som et trofast og redeligt Medlem af Amtet.« Denne Formaning er rettet mod de Amtskirurger, der søger at tage Kunderne fra hverandre enten personlig, gennem Venner paa tredie Haand eller ved at betjene Kunderne for en ringere Betaling. Ejheller bør Nogen overtage en andens Kunder forinden denne er rigtig betalt, hvilket Kunden skal godtgøre med Mesterens Kvittering. Først da maa han overtage Kunden og slutte en aarlig Akkord med ham. Ligeledes maa en ærlig Kollega ikke antage en anden Mesters Patient eller aftage hans Forbinding før denne har faaet sin fulde Betaling. Hvem der handler herimod og efter nøje Undersøgelse bliver funden skyldig, betaler hver Gang 10 Rdl. til Amtskassen, »hvilket vi allesammen har aftalt med hinanden og enstemmig besluttet.« Naar den, der er befundet skyldig og overbevist om sin Brøde, vægrer sig ved at betale den fastsatte Bøde, skal hans Læredrenge, indtil han adlyder, hverken kunde skrives ind i eller ud af Amtet. Disse Bestemmelser skal ogsaa forelægges Svendene.

Made with