BarbervæsenetDanmark_1506-1906

149 Tidepengene udgjorde for Mesternes Vedkommende V* Rdl. halvaar- lig. Amtet afholdt i Reglen fire ordinære Møder aarlig, to om For- aaret og to om Efteraaret, men forøvrigt saa ofte der forelaa Sager til hurtig Behandling, stundom kun med 8—14 Dages Mellemrum. Hvis nogen Mester eller Svend foranledigede et ekstra Mødes Afhol­ delse, maatte samme erlægge et vist Gebyr til Bestridelse af Omkost­ ningerne. I Tvisttilfælde mellem Mester og Svend kunde, som vi saa, den tabende Part dømmes til at betale Gebyret, uanset hvilken af Parterne, der havde begæret Mødet afholdt. Foraarsmøderne afholdtes 14 Dage før og 14 Dage efter Paaske; det første kaldtes »Vorlage« og det andet »Kvartalsmøde« eller kun »Kvartal«. Efteraarsmøderne ligesaa henholdsvis 14 Dage før og 14 Dage efter Mikkelsdag. I Kvartalsmøderne, der fra 1758 jævnlig kaldtes »Beilage« og senere ogsaa »Vorlage«, aflagde Oldermanden Regnskabet, som indførtes i »Debet og Creditbogen« og over hvis Godkendelse der foretoges formelig Afstemning. Senere hen lærer man ogsaa Kassernes Størrelse at kende, baade Amtsladens og Svende­ ladens. Amtsindtægterne bestod foruden af Tidepengene, der ud­ gjorde 35—37 Rdl. aarlig, af Indskrivningspengene og Amtsgebyrerne. Bøderne tilfaldt i Reglen Fattigbøssen. I Debet og Creditbogen kunde man ogsaa se, hvem der havde ladet sig introducere i Lavet og hvor mange Læredisciple, som var skreven ind og ud. Referatet af Forhandlingerne i Protokollen indlededes sædvanligt gerne saaledes: Den og den Dag har et højlovligt Kirurgernes Amt af Mestere og Svende været forsamlet i mit Hus, for, som brugeligt fra gammel Tid, at holde »Vorlage« eller (»holde vort sædvanlige Kvartal«) for aaben Lade. Aabningsformularerne ved Møderne lød i en Aarrække: »hvis nogen af Herrerne havde noget at forebringe, da skulde han melde det, saa skal enhver vederfares Ret efter Sagens Beskaffenhed.« Der afsluttedes gerne med den Udtalelse, »at hermed er denne Session begyndt og sluttet i Fred og Enighed.« Oldermandsvalget foregik ved Kaaring. I Reglen fungerede han til sin Død, eller til Sygdom hindrede ham i at varetage Hvervet. Undtagelsesvis afgik han af andre Grunde. Et enkelt Tilfælde fore­ findes, hvor en Oldermand, G. Røbel, efter at være traadt tilbage atter, efter nogle Aars Forløb, genvalgtes. Flere af Oldermændene har ved deres Tiltrædelse i Protokollen indført en skreven Udtalelse i Vers- eller Prosaform. Omtrent samtidig med at 1730 Protokollen toges i Brug, valgtes H. Schutte til Oldermand og i den Anledning