BarbervæsenetDanmark_1506-1906

108 af 1785, altsaa kort forinden Akademiets Stiftelse, vilde tage Eksamen, kunde Oldermanden 18. Febr. 1785 formentlig med fuld Ret til Ju- stitsraad Hennings indgaa med en Protest herimod, fordi Weiskoph ikke var oplært ved Kirurgien, under Henvisning til at Forordn, ikke tillader nogen at admitere til kirurgisk Eksamen, uden alene Studiosi Chirurgiæ. »W. kan som Badersvend ej vente at blive inkorporeret i Amtet.« I sin Skrivelse til Hennings udtalte Olderm. desuden: gør fig iøurigt forfifret om Deres Delbyrbigfyebs ilnberftøttelfe imob flig ab traaenbes præjudicerlig Ømgang allerfyelft IDeisfopt}" . . . en Forsikring, som Hennings altsaa godt halvandet Aar senere svigtede ved at være med til Udstedelsen af Weiskophs Testimonium. Den 9. Okt. og følgende Dage 1786 gik nemlig Johan Georg Heinrich Weiskoph op til Eksamen og bestod den med 2. Karakter, hvorefter han, som alle andre eksaminerede kirurgiske studerende, kaldtes Can- didatus chirurgiæ. Paragraf 12 i »Forordningen angaaende et kongl. chirurgisk Academies Stiftelse og Indrettelse i Kjøbenhavn« 254) blev det Sværd, der overhuggede en næsten 300aarig Forbindelse mellem den kirur­ giske Lægevidenskab og Barberhaandværket. I sit andet Afsnit ud­ siger nemlig bemeldte Paragraf 12, at »ved et Barberamts Rettighed skal i det Højeste Frihed til at aarelade, trække Tænder ud og sætte Klyster, være forbundet; men hvo, som fra denne Forordnings Be- kiendtgørelses Dato af vil købe sig en saadan Amtsrettighed og til­ lige udøve Kirurgien, skal først af Akademiet været prøvet, erkendt dygtig hertil og forsynet med det sædvanlige Testimonio, hvilket Testimonium ogsaa berettiger ham til fri Udøvelse af medicinsk og chirurgisk Praxis, uden at besidde et Barberamts Rettighed«. Selv de daværende Barberkirurger, baade i Danmark og Norge, i Stæderne og Byerne, hvor Barberamter maa holdes, med Eksamensbevis altsaa fra Fakultetet eller det Crügerske Theater, skulde, for at beholde Til­ ladelsen til fremdeles at udøve Kirurgien, aflægge Prøve ved Akade­ miet. Det hedder nemlig udtrykkeligt, »at Ingen har eller skal have Tilladelse til at udøve Kirurgien, som ikke af Akademiet er prøvet og dertil dygtig befunden.« Desuagtet synes der at have været gjort en Undtagelse, idet Amtsmester F. M. Nordlien er optagen i Amtet 15. Sept. 1788 uden andet Testimonium end fra Amphiteatret, og noget tvivlsomt stiller det sig vistnok, hvorvidt alle de daværende Amtsmestere tog deres Eksamen om ved det kirurgiske Akademi. »De