BarbervæsenetDanmark_1506-1906

= 97 til den civile Praksis. Det var ingenlunde ualmindeligt at se begge Stillinger forenede i samme Person, og dette var netop Tilfælde for flere af de mest bekendte Amtskirurgers Vedkommende i Midten af det 18. Aarhundrede, ja før endda. I 1702 blev C h risto ffer B a ltzer den ældre ansat som Regimentsfeltskær ved Kronborg Fæstning, og i 1752 var Amtskirurg og Oldermand J o h a n H e n ricksen ansat ved det kongelige Artilleri242). Efter at der under Christian den Sjette var tilvejebragt en ny Ordning af Lægevæsenet ved Søværnet og ansat faste Kirurger ved Divisionen og Haandværkerstokken, ses det, at baade M a rtin L a b es og J o a c h im Z ie h le fe ld t fra 1736 har hørt til de fast ansatte, Labes ved første Division og Ziehlefeldt ved Haandværkerstokken. Disse havde hver i aarlig Løn 360 Rdl., men heraf skulde udredes Penge til den Me­ dicin, som anvendtes paa de dem underlagte Sygestuer i Nyboder243). I 1744 modtog de sidstnævnte tilligemed to andre Divisionskirurger A . C. T r a n t o g J . A . M e n sin g , hvilke dog ikke var Amtsmestere, 100 Rdl. hver »for deres Flid med de Enrollerede«. J u s t H e n r ik Voltelen ansattes i 1737 ved 2. Division og 20. Marts 1742 tillodes det ham, der endnu da var konstitueret som Divisionskirurg ved Søetaten, at maatte lade sine Læredrenge skrive ind og ud og erlægge Amtsgebyret, ligesom det var de andre Regimentskirurger tilladt. Han afløstes 1761 af A. C. Trant, som Overkirurg. Betegnelsen »Stadskirurg«, der i Følge en privat Meddelelse fra Dr. med. V. In g e r s le v , »jævnlig brugtes for en priviligeret Barber«, har muligt været tillagt de Amtskirurger, som fungerede ved Landmilits- sessionerne og de offentlige Obduktionsforretninger. C. F. Reiser benævnede sig selv som Stadskirurg. V. Ingerslev meddeler, at »alle Medlemmer af Bergens Barberlaug findes saaledes betegnede som Stadrkirurger«. Med Hensyn th Amtskirurgernes daværende sociale og økonomiske Stilling virkede Oprettelsen af det Criigerske Theater og med dette Grund­ læggelsen og Haandhævelsen af Kirurgien som en Videnskab, i Mod­ sætning til tidligere Tider, i hvilke den kun opfattedes som et ret og slet Haandværk, at der nu kastedes en vis Glans over dens Udøvere. Disse kaldtes nu ikke længer Bartskærere, men Kirurger. Deres hele sociale Position var ogsaa nu faktisk højnet og hvilede paa et Grund­ lag af bedre Uddannelse og større Viden. Med ublandet Glæde ses fra det 18. Aarhundrede i Historien en Række Navne nævnede paa Kirurger, ogsaa Kirurger med Eksamen fra før 1736, der alle modtog