BaadhWinther_1717-1917

og omtrent eneste Gang — at dimittere Medlemmerne med Tak. At hans Virksomhed var bleven saa frugt­ bringende , skyldtes ikke mindst den Omstændighed, at han var ikke saa lidt af en Verdenskender; thi han indbragte i Lauget Forslag om , at Politibetjene skulde have hver noget fast, »for at vise sig desto villigere, hvergang de jagede med Compagniet«. Det andet Spørgsmaal af offentlig Interesse, som o p ­ tog Laugsbrødrene, var Regeringens Toldpolitik. Told- paalægene var forlængst ophørt alene at være et Mid­ del til at bringe Staten Penge; de blev nu brugte som Mure for at fremhjælpe og priviligere den indenland­ ske Industri. Det 18. Aarhundrede var Projektmager­ nes Tid. Fabrik paa Fabrik blev planlagt og paabe­ gyndt, og »Manufakturerne« paakaldte Statens Værn m od udenlandsk Konkurrence ; disse Ansøgninger kom til Laugets Erklæring. Gang paa Gang ser man Older­ manden protestere heftigt. Fabrikken, som søger Ene­ ret, kan hverken lave gode Varer eller tilstrækkelige Mængder, saaledes lyder i Reglen Laugets Svar, og naar Kancelliet bebre jder Lauget, at det ikke køber de hjemlige Produkter, hedder det stadigt, at hvis Fabrikkerne producerede Varer, som var saa gode som Udlandets og ikke dyrere, vilde man gerne afhandle Fabrikejeren hans Produkter, men nu o. s. v. Lige saa generende som Regeringens Lyst til at give Monopo le r eller til at lukke Grænserne for Ind­ førsel føltes, lige saa ubehagelig for de handlende var To ldens stadige og ofte vilkaarlige Forandring. Den 20. Marts 1731 ser vi Peter Raadh selvsjette indsende en Ansøgn ing desangaaende.1 Dette meget snørklede Dokument begynder med at omtale, at man har erfaret, at Majestæten, for at ophjælpe Negotien, er beredt til at nedsætte de høje Toldsatser, der kun var ødelæg­ gende for de hæderlige Kræmmere. Naturligvis skyl­ des To lden Regeringens Ønske, at Fabrikker og Haand- værkere maa florere, og Køberne nøjes med inden­ landske Fabrikater, hvilket vilde være et stort Gode, men, praktisk set, er uigennemførligt. Dette belyses 1 Laugsprotokol II, pag. 239. 53