BaadhWinther_1717-1917

landske Marked, tyder paa, at han som Svend har været paa Rejse i Udlandet. Grundlaget for sin Viden har han dog tilegnet sig, mens han arbejdede i den gamle F o r ­ retning paa Amagertorv. LÆRLINGEFORHOLD At være Lærling i en Isenkræmmerforretning var en stræng Skole. Læretiden var fulde syv Aar, og i den Tid maatte Drengen fra tidlig til silde være til Hus­ bondens Tjeneste. Kl. 9 om Aftenen skulde han være h jemme , saa Huset kunde lukkes. Han var erstatnings­ pligtig for alt, hvad han velberaadet øde lagde ; men hvad han forkom ved Uvidenhed eller Tankeløshed, skulde straffes med Krabasken. Til Gengæld skulde han have Kost, Hus og Klæder, Æresklædning , naar han blev Svend, og han havde Ret til en Anbefaling fra Hus­ bonden. Det tydeligste Rillede af Læredrengens Stilling faar man ved at se paa en af de Sager,1hvor Laugets Older­ mand og Ældste, som det rette Værneting, sad til Doms i en Strid mellem Husbond og Dreng. I Novembe r 1699 var der saaledes en Sag for Lauget, fordi en Lærling vilde løsgives. Isenkræmmeren Herman W ienb e rg havde truffet sin Dreng en Fredag under Prædikenen paa V in ­ huset hos Sr. Tretz tilligemed en Person »af Musich Pro fess ion« , som var hans Ven og nu før sin Afrejse havde inviteret ham derind til et Afskedsbæger. W in - berg spurgte da Lærlingen, hvad han havde der at gøre paa hans Vegne, førte ham hjem og »gaf hannem med it Taufe i Steden for en Crabasch en liden forbedring dera f« ; thi »slige Ind lwde lser og Compagnie Drenge Selschab setter Mangen goed Erlig Mand fra Middel o gW e l f e r t « . Desuden fører W i enb e rg Klage over Lær­ lingen, fordi han havde undladt i ledige Stunder at tage vare paa, at Sagerne ej tog Skade af Rust, »som snart schee kand, naar den icke i Agt tages, mens heller staaet uden for boden i min fraverelse« — han var saa meget optaget som Fattigforstander — »med hans Kam- 1 Laugsprotokol 1, fol. 216.

21