BaadhWinther_1717-1917

I Tidens Aand og som de Ordensmennesker, Johan R ohd e og hans Hustru var, vaagedes der nø je over, at intet gik til Spilde. Endnu bærer Seniorchefen, som et V idne sbyrd om Moderens Sparsomme lighed , en Guld­ urkæde, som hun engang forærede sin Mand ; den var købt for de Penge, hun i Aarenes Løb havde samlet ved Salg af tomme Smørdritler, gamle Aviser, Klude, Fla­ sker og andet kassabelt Gods. Denne store Fo lkehusho ldn ing forestod Fru Rohde i næsten 20 Aar; selv efter Overflytningen til Købmager- gade fortsattes den. Men Forretningens Vækst krævede ogsaa dér Pladsudvidelse, Køkkenet og Spisekammeret ved Forretningen maatte nedlægges 1874, og Kostpenge­ systemet indførtes. Endnu ser man, midt i Forretnings­ lokalerne, det smalle Sp isekammerv indue som et Minde om svundne Tiders patriarkalske Former. I Silkegade blev Familien b oende indtil Forretn in ­ gens Expansion c. 1865 drev dem bort; Dagligstuen skulde bruges til Kontor; Familien maatte da flytte hen paa Købmagergade 11, men en Del af Personalet blev stadig boende i det gamle Hus. Under Krigen 1863— 64 var der indkvarteret et Par Soldater i Huset, »Forg lemm ige jer« kaldtes de, og Hu­ sets kvindelige Med lemmer fik travlt med at sørge for deres Udstyr med varme, uldne Vanter, Sokker og Halstørklæder. Men ellers for løb Livet roligt; den æld­ ste Søn Carl Peter Frederik Johan Rohde , var, som nævnt, allerede død 1855, otte Aar gamme l; der var derefter kun een Søn, J u l i u s G udmann R o h d e , den nu ­ værende Seniorchef, f. 1849. Derimod fødtes der, dels i Ho lbæk , dels i København fire Døtre, Frederikke Louise Rohde (f. 1851; senere gift med den svenske Rektor Wockatz), Elise Rohde (1853— 1913; hun æg­ tede Herredsfoged Mangor), Thora Nicoline Rohde (f. 1855, som ægtede Firmaets senere Medindehaver Oscar Hecht) og W ilhe lm ine Theodora Rohde (f. 1856; gift med Partikulier Esskildsen).

180