BaadhWinther_1717-1917

med en dertil smedet Gaffel paa Enden. Hele Lokalet syntes brunt eller graat af Æ ld e ; Intet havde nogen bestemt eller kendelig Farve, undtagen det Legetøj, smaa Bliktrompeter og Harmonikaer, Niirnbergeræsker med Noæ Ark, Springtrolde i smaa, runde Trædaaser, m. m., som solgtes fra et Skab nærmest Kontordøren . Mellem Reo lerne paa Væggen modsat Kontoret førte en Dør ind til det 2-Fags Stuelager, hv o r Firmaets ældste Medhjælper, Hr. Sørensen, herskede, en meget dygtig, men streng, gammel Herre. Her var det ogsaa, at Frokosten og Aftensmaden til Personalet, store Mængder skaaret Smørreb rød , 01 og Thee, blev bragt ned ; man spiste, naar Arbejdet tillod det. Kom der mange Kunder i Butiken, signaliseredes der til de Spi­ sende ved nogle haarde Slag paa Haandtaget til Lager­ døren. Man havde j o dengang hverken Telefon eller Ringeledning, men altsaa endda ikke saa god Madro, som nu. I Kælderen under Sidehuset, med aaben Nedgang fra Gaarden, laa stadigt et Anker med Hvidtøl og et Blikbæger til Fo lkenes fælles Afbenyttelse, naar som helst. Bag Stue-Lageret, i Sidehuset, laa Sømkammeret, hvor der altid var Arbejde nok for Karlene, naar de ellers ikke var beskæftigede. Smedede og klippede Søm og Skostifter, der dengang var meget store Artikler, ind ­ førtes nem lig altid løse i Foustager, Kasser eller Poser, men b lev før Salget afpakket i Karduspapirs Tutter, som b lev lavede i Sømkammeret, hvor Bunker af Søm var styrtet ud paa Disken, der var beklædt med en Jernplade. Engang havde jeg, fristet af nogle smaa K obb e r søm , der i mine Barneøjne skinnede som Guld, taget en lille Haandfuld deraf og svøbt dem i mit Lommetørk læde , men Straffen ramte mig allerede næste Morgen ganske føleligt, da alle Sømmene fløj ud paa Gulvet, idet Moder vilde give mig rent Lommetørk læde. For at ho lde den vigtige Søm -A fpakn ing i stadig Gang, antog Fader Smaadrenge, navnlig fra Sølvgadens

176