BaadhWinther_1717-1917

Bergishagen H inche ldey Rømer, meddelt, at Rohde i sin Forretning havde »udfoldet en Sagkundskab, Drif­ tighed og Orden, der ikke alene erhvervede ham hans Medborgeres Agtelse og Tillid, men ogsaa forskaffede ham en — i pekuniær Henseende — fordeelagtig Stilling, saa at han med Føie kan regnes blandt denne K jøb - stads meest velhavende, driftige og indsigtsfulde Hand­ lende« samt mellem de 10 højest beskattede Købmænd . Borgermesteren slutter med at erklære ham for en »rede­ lig og ærekiær Borger«. Disse Udtalelser viser tilstrækkeligt, at han havde g jor t en ikke ringe Indsats i den lille Bys Liv og op - naaet en fremragende Position dér. Naar Johan Rohde havde æsket disse Erklæringer, var det, fordi Broderens pludselige Død havde aabnet ham nye Veje, som han, beslutsom og fast, straks havde kastet sig ind paa. JOHAN ROHDE BLIVER ISENKRÆMMER Johan Rohde var bleven indsat som sin Svigerindes Laugværge, og da det var aabenbart, at Forretningen, der alene var bragt saa stærkt i Vejret ved Julius Rohdes ualmindelige Handelsdygtighed og Energi, ikke kunde holdes paa samme Højde under hendes eller en tilfæl­ dig Bestyrers Ledelse, tog han den Beslutning at opgive sin V irksomhed i Holbæk, flytte til København og dér dels starte en selvstændig en gros Handel, dels som Værge føre Tilsyn med hendes Forretning. Den 16. Maj 1855 opsagde han sit Borgerskab i Ho l­ bæk ; den 23. Mai opnaaede han Grosserersocietetets Comités Attest for at være kvalificeret til at blive Gros­ serer, hvorefter han 29. Maj fik Borgerskabet og den følgende Dag i Finanshovedkassen erlagde de 300 Rdl. som var Gebyr derfor. Det var en en gros Forretning med Isenkram, Rohde stiftede, specielt beregnet paa at forsyne Svigerindens Butik. Men naturligvis frembød dette Forho ld betydelige Vanskeligheder; det blev der­ for snart bestemt, at han skulde se at k omme ind i Isenkræmmerlauget og derefter overtage Firmaet. Johan Rohde ansøgte da under 28. August 1855 Kon ­

172