BaadhWinther_1717-1917

og alt forfaldt og ødelagdes ved Mangel paa Opsyn og Initiativ. Ja selv Interessenterne svigtede deres egen Interesse og begyndte at rekvirere Varer fra Udlandet. Det er derfor intet Under, at Driften trods Tilskud fra Interessenter og trods Præmier fra det Reiersenske Fond og Commerce fonden ikke kunde betale sig, skønt det aarlige direkte Tilskud fra Interessenterne beregne ­ des til ialt c. 500 Rdl. pro persona i Tiden omkr ing 1838; saa højt blev det vel ikke, men nok over 400 Rdl. 1832— 33 blev W in the r Repræsentant i Styrelsen; 1838— 41 var han anden Direktør og særlig beskæfti­ get med at sørge for Fabrikkens Material-Leverance; 1843— 48 var han atter Repræsentant. Mens han var Direktør, fremkom et Forslag til et nyt Regulativ, som tyder paa en noget anløben Moral hos de Folk, der havde beklædt Posten som Direktører — Forslaget synes dog ingenlunde at have været rettet m od W i n ­ t h e r— ; det fastsatte nemlig, at den administrerende Di­ rektør ikke maatte lade lave bedre Varer til sig selv, end dem, der udleveredes de andre Interessenter. Mærke­ ligt nok blev Forslagsstilleren af Regulativet nogle Aar senere, som Direktør, anklaget for at have leveret Ma­ terialer til Fabrikken fra sit eget Lager og beregnet sig særlig Avance derpaa; Sagen var klar, men Synde ­ ren fritoges for Mulkt. I Christian VIIIs Tid bedredes Tilstandene dog be ­ tydeligt; Produktionen steg til c. 50.000 Rdl. (1846), og Interessenternes Tilskud mindskedes. Det skyldtes dog næppe en særlig Mands Dygtighed, snarere Kon junk ­ turernes Stigning. Fabrikkens Assuranceværdi var paa de Tider c. 50.000 Rdl., Varelageret stod opført med 15.000 Rdl.

M. F. O. WINTHERS SIDSTE TID SOM ISENKRÆMMER

Forretningen voksede stadig, og W in ther blev mere og mere velstaaende; han fik endogsaa Raad til atlwgge sig et stort Landsted paa Søbakken ved Taarbæk. Om Vinteren boede han ved Forretningen i Silke­

146