BaadhWinther_1717-1917

Stridsspørgsmaal, hvor meget de nyindtraadte skulde betale. Aktierne selv kostede kun 300 Rdl. Stykket, men de ældre Interessenter forlangte, at de nye desuden skulde yde de samme Tilskud, som de i Tidernes Løb havde betalt, og som kunde stige til c. 6000 Rdl. pr. In ­ teressent. Medens hele Lauget efter en Debat blev enig om , at de ny skulde betale 126.000 (Vurderingen) + 20,000 (Varelageret) 78.000 (Gæ lden ): 21 (Interessenternes Antal) = c. 3000 Rdl., indtog Oldermanden Blancken- steiner, som sent var indkommet, et andet Standpunkt, idet ban ansaa Fabrikkens Værdi for mindre end de taxerede 126.000 og derfor mente, at 1500— 2000 Rdl. var Aktiernes rette Værd. Forbitrelsen i Lauget mod Oldermanden var stor og Hoveringen stærk, da Danske Kancelli 22. Juli 1822 resolverede, at 2 Aktiers Værdi (hver ny Interessents Part) skulde sættes til 3000 Rdl. r. S. Hele Spørgsmaalet var j o vanskeligt at løse paa en retfærdig Maade. Afgørelsen var uholdbar, idet det hele drejede sig om en Fantasiværdi, fordi Fabrikkens Assu­ rance -Værd i ikke kunde gøre Udslaget, naar Fore ­ tagendet ikke kunde forrente Kapitalen, men aarlig krævede Tilskud. Paa den anden Side kunde T ilskud ­ dene ogsaa betragtes som en særlig Skat, lagt paa Isen- kræmmernæringen, hvorved de handlende fritoges for Konkurrence, og Praxis viste, at de fleste Isenkræmmere trods Tilskuddene blev ho ldne Mænd. Fr. W in ther nød indenfor Lauget en vis Anseelse; det bestemtes 27. Sep. 18161, at der ved Siden af Direktø­ rerne skulde indsættes et Repræsentantskab; heri fdi han 1819 Sæde, og han beklædte denne Post til 1827. I Lauget valgtes han 1813 til Bisidder, og mens Older­ mænd og Bisiddere stadig skiftede, beholdt han denne Plads helt til 2. Nov. 1825. En Gang fdi han en Stemme ved et Oldermandsvalg (1821). Som Direktør, Repræ­ sentant og Bisidder virkede Fr. W in ther saaledes i 18 Aar fra 1809— 27 for sine Fagfællers Interesser.

1 Galle og Høyer: pag. 217.

131

9 *