BaadhWinther_1717-1917_B

merater og Discurerit som paae en børs. Hvad Handel og Wande l imellum dennem har werit, k omm e r nock med Tiden op. Det jeg presumerer der ued ingen Sch il­ lings Profit er scheet«. I Boden har han staaet med Hænderne i L omm en : »saa ieg tit ofver slig stille staaen, befalte hannem at see godtzet eftter«. — Da han oven - ikøbet senere paa Dagen »a f bitterhed« havde »tran- seret« Tovet, han fik Prygl af, slog W i en b e rg ham med et Spanskrør. Desuden klagedes der over, at han mangen Søndag er gaaet ud af Huset fra det ringede til Froprædiken indtil Middag og fra Middag helt til Kl. 9, »hvad ingen Dreng v edk omm e r at tage«. — Sagen sluttedes med at Drengen blev fritaget for sin resterende Læretid hos W ienbe rg , da denne ogsaa ønskede det. Man ser, at det var haarde Vilkaar at være Dreng under; ikke mindst, naar Drengen i Virkeligheden ofte til daglig ledede hele Butikken, fordi Husbonden var optaget andetsteds. Men det straalende Maal for de 7 Aars Læretid var den friere Stilling som Svend ; foruden Kosten nød han Løn ; den var dog ikke meget stor, paa denne Tid 15 Bdl. halvaarlig. Intet Spor har vi nu tilbage, som viser, hvorledes Peter Baadh befandt sig i sin Læretid; men den nære Forbindelse, han senere viser sig at staa i til den gamle Forretning og til Husmoderens Slægt, tyder paa, at F o r ­ holdene, hvor svære de end var, dog ikke har været ham for tunge. Boligt og stille har han gjort sin Pligt og vun ­ det sine Foresattes Venskab. OCTAVl HOLLMAN Ikke længe efter, at Peter Baadh som Lærling var flyttet ind i den store Gaard paa Amagertorv, blev der livligt i Huset; E jendommen har aabenbart været for stor til alene at lade sig anvende til Isenkræmmerhan- delen. Fra 1699 harsaaledes ogsaa Svigersønnen, Guld­ trækkeren Octavius Ho llman ,til Huse dér. Det var ingen­ lunde nogen ringe Mand, som flyttede ind ; hvor han er

2 2