BaadhWinther_1717-1917_B

gade, og der vedb lev han at føre det store Hus. Efter Svigerfaderens Død flyttede Fru Søht og en Datter Laurence Christine Petrea Søht (f. c. 1806) hen i Silke­ gade og boede paa anden Sal, tilligemed Winthers Sø­ ster og Cousinen Marie Martin; ogsaa en Nevø Hans Christian L. Søht (f. c. 1831) boede 1845 der i Huset. Desuden var der et fortsat Ryk ind af Venner og Gæster. Forholdet til Søhterne var stadig varmt og hjerteligt. Det her i Bogen gengivne Portrætmaleri af Winther, udført af Monies, er saaledes i en Nevø Hr. Grosserer Carl Søhts Eje. Paa første Sal boede Winther selv, hans Hustru og en lille Adoptivdatter, Anna Winther, født 1836. Hun ægtede 1855 sin Plejemoders Svoger Portraitmaleren Professor August Schiøtt; af dette Ægteskab lever endnu en Søn og en Datter Frøken Elisabeth Schiøtt, der er Malerinde. O. Win thers Depressionsperioder aftog ikke med Aarene; de voksede sig stærkere og hyppigere, og det blev ham saaledes vanskeligere og vanskeligere at lede den store Forretning. Som hans Velstand tiltog, vaagnede ogsaa den hon­ nette Amb ition hos ham ; han vilde hellere blot handle en gros, hvori hans Hustru, efter Samtidens Opfattelse, bestyrkede ham. Da Krigen 1848 trak op, b lev han nervøs og ked af det daglige Arbejde. Han besluttede at opgive »Guld­ gruben«, fandt snart en Mand, han kunde stole paa, og som var villig til at overtage Firmaet, og 1. Maj 1848 overdrog han Forretningen til den nybagte Isenkræm­ mer S ø r e n J u l i u s R o h d e . Winther .vedblev dog at være Ejer af Huset i Silke­ gade, hvor Forretningen havde Lokaler. Han flyttede snart selv bort fra E jendommen og bosatte sig i Dron­ ningens Tværgade. Havde man ventet, at det at blive Forretningens daglige Tumme l kvit skulde have bero ­ liget W in ther og faaet ham til at blomstre op igen, blev det en Skuffelse; samtidig med Butikken og dens Strøm af Kunder tog man en Kæde af smaa Impulser fra ham. Han faldt mere og mere hen i Melankoli, alt som Tiden

147

10’