BaadhWinther_1717-1917_B

havde givet Isenkræmmerne nogen Fortjeneste, lam­ medes deres Initiativ ganske af Pengevanskelighederne. En Mængde priviligerede Handelsmænd dukkede op — fra 1809 til 1819 fik saaledes 18 Personer Dispen­ sationer vedrørende Isenkramhandelen — og A rm o ­ dens sædvanlige Følgesvende, de omstrejfende Gade­ handlere, florerede i en utrolig Grad; specielt gennem- pløjedes Byen af ganske unge Piger, som ved lidt Smaasjakren søgte at redde sig tilstrækkeligt til deres og deres Families Opho ld ; ja de drev endog deres Frækhed saa vidt, at de tog Stade udenfor Butikkerne og antastede alle Kunder. A f Frygt for Op løb vilde Politi­ mesteren ikke »gøre Jagt« paa disse Pigebørn , men kun tiltale dem, naar deres Navn og Bopæl opgaves ham ; det hjalp dog noget, da Oldermanden meddelte Politiassi­ stenten, at Lauget frafaldt Krav paa deVarer , som k on ­ fiskeredes; de skulde alene tilfalde Betjentene .1 Endelig havde Handelens Udvikling og Specialisering medført, at Isenkræmmerne saa sig truede fra alle Si­ der. Haandværkerne krævede Bet til at holde aaben Bod med deres Varer; specielt sagkyndige Folk aab- nede, i Ly af Privilegier, Musikhandler, hvo r Instru­ menter og Strenge solgtes; Klædehandlerne forhand ­ lede Damepynt, selv om den var lavet af Metal; The- handlerne falholdt Papir og Lak, og Galanterihand­ lerne holdt Lager af alle de lettere Isenkramvarer. Den ny Tid var tilbøjelig til at sætte Grænserne mel­ lem de handlende efter Varernes Formaal, den gamle Tid havde givet Privilegierne efter Varernes Stof. Der var derfor altid Uroligheder. En indviklet Dom blev afsagt i An ledn ing af en Strid om Dametasker, idet det blev fastslaaet, at Tøjtasker maatte alene Klædekræm­ merne sælge, Tasker med Metallaas og Indfatning begge Parter, men Lædertasker kun Isenkræmmerne. Under disse Forho ld kom der altfor mange Kon ­ kurrenter til Isenkræmmernes Handel, og det blev for mange Laugsbrødre besværligt at holde Forretnin­ gen i Gang, saa talrige Falliter indtraf. At Fr. W in ther allerede 1806 flyttede hen til en min- 1 Laugets anden Brevbog, pag. 31, 123, 165. 122