Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

disponerede Selskabet fremdeles over et Banktilgodehavende paa ca. 83/4 Million Kroner, hvoraf 6 V 2 Million i danske Banker. Men Selskabet maatte ogsaa være ind­ stillet paa at skulle financière Afviklingen af en stor dansk Kaskoforretning under Forhold, hvor mange af Reassurandørernes Skadesandele først kunde forventes at indgaa efter Krigens Slutning. Forholdenes Udvikling medførte, at Baltica ogsaa paa andre Forretningsomraader maatte regne med, at Forretningen vilde gaa stærkt tilbage, saaledes var det uundgaae- ligt som Følge af Benzinrationeringen, at Baltica's Præmieindtægt for den danske Auto­ mobilforsikringsforretning, som i 1939 oversteg 23AMillion Kroner, maatte falde stærkt. Særlig haardt maatte den internationale Genforsikringsforretning rammes. Hertil kom, at en Række neutrale Lande indførte Spærringer af Banktilgodehavender, hvor­ ved den normale Udligning af Baltica’s Mellemværende med udenlandske Forbindelser vanskeliggjordes. Det kom dog i saa Henseende Baltica til gode, at Selskabet altid havde tilstræbt en Fordeling af Selskabets udenlandske Midler i Forhold til den For­ retning, Selskabet havde modtaget fra de enkelte Lande. Til disse mange Vanskeligheder kom yderligere Muligheden for nye store Kurstab paa Selskabets hjemlige og udenlandske Fondsbeholdninger, et Forhold, hvorom først den kommende Udvikling vil kunne bringe Klarhed. Det er saaledes med en paa mange Omraader stærkt beskaaret Forretning og under stor Usikkerhed i mange for Selskabet betydningsfulde Forhold, at Baltica nærmer sig Afslutningen af de første 25 Aars Virksomhed.

92

Made with