Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

heden for Kursfald paa de nye lavtforrentede Obligationer, et Kursfald, som let kunde indtræde under ændrede økonomiske Forhold. At denne Ængstelse ikke var ubegrundet, har Udviklingen vist, idet Kursen paa de paagældende Obligationer siden da har svinget ret stærkt. I 1921 oprettede Baltica en Afdeling i Spanien og stillede det lovbefalede Kon­ cessions-Depot. Medens den spanske Forsikringsforretning forløb gunstigt, var der i Aarene før den spanske Krig jævnlig Uro om den spanske Peseta, hvad der medførte Kurstab. Værre blev det imidlertid, da Krigen i Spanien brød ud. Renten af Obliga­ tionerne udeblev, og i 1936 saa Baltica sig derfor foranlediget til foreløbig helt at af­ skrive de spanske Statsobligationer, hvis Paalydende androg Pesetas 399.000. Et Tab, som i det væsentlige atter blev indvundet i 1939. I Modsætning til de Vanskeligheder, som de svenske Assurandører har mødt i deres Bestræbelser for at opnaa en rimelig Forrentning af Selskabernes Midler, har de danske Assurandører i de svundne Aar stadig haft Fordelen af et hjemligt Pengemarked, der bød Forrentningsmuligheder, som stort set svarede til Forholdene før Verdenskrigen. Uden at angribe de Midler, som det var nødvendigt at anbringe i Udlandet af Hensyn til den udenlandske Forsikringsforretning, har Baltica gennem Aarene kunnet hjemføre betydelige Beløb i fremmed Valuta, i de foregaaende 5 Aar saaledes over 10 Millioner Kroner, og derved opnaaet de Fordele, som en forøget Pengeanbringelse paa det hjemlige Obligationsmarked medfører. Det ligger i Sagens Natur, at det er væsentligt lettere at bedømme Mulighederne for en gunstig Anbringelse af Selskabets disponible Penge paa det hjemlige Marked, end det er Tilfældet ved Placeringer i Udlandet, blandt andet fordi Selskabet kommer Forholdene nærmere ind paa Livet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de hjemlige Pengeanbringelser ikke havde deres Problemer. Urolige internationale Forhold, Konverteringsbestræbelser, Skatte­ politik og Muligheden for Diskontosvingninger gav al Anledning til Overvejelser; der var stadig nye Spørgsmaal, der skulde tages Stilling til. Den delvise Konvertering, der gennemførtes i 1934 for en Række Kreditforeningers Vedkommende, kom ikke til at faa nogen større Betydning for Baltica, men medførte dog, at Selskabet, blandt andet i Henhold til en Fællesaftale mellem Forsikringsselskaberne og Nationalbanken, ialt konverterede Kreditforenings-Obligationer til et samlet Beløb af Kr. 640.000. Selv om Baltica gennem Aarene er blevet stillet overfor adskillige Kurstab paa Fonds og Valuta, har der dog ogsaa været mange Lyspunkter. De Pengeanbringelser, som gennem Aarene har svaret til Forventningerne, har heldigvis været langt de fleste,

74