Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

E N N Y I N D S T I L L I N G

De store Forhaabninger, som vort Samfund havde knyttet til Folkeforbundet og dets Evne til paa en fredelig Maade at løse mellemfolkelige Konflikter, skulde ikke blive opfyldt. Den politiske Spænding, som prægede Forholdene i Europa i Aarene før September 1939, og den i Forbindelse hermed stedfundne Oprustning, som havde et saa usædvanligt Omfang, skabte hos Assurandørerne en stadig voksende Forstaaelse for, at Tegning af Krigsforsikring krævede en Ny indstilling, ikke mindst i Betragtning af Luftvaabenets Udvikling, som kunde medføre saa umaadelige og uoverskuelige Øde­ læggelser, at de langt kunde overgaa, hvad det private Forsikringsvæsen var i Stand til at bære. Som et Led i Arbejdet for at begrænse Assurandørernes Risiko traf de engelske Assurandører i 1937 en Overenskomst, hvorefter al Tegning af Krigsrisiko paa Bygnin­ ger, Varer og andet Løsøre paa Land fremtidig blev udelukket. Denne Overenskomst vandt meget stor Tilslutning Verden over. Saadan Krigsrisiko var ganske vist kun ganske undtagelsesvis tegnet i Danmark, men for de danske Selskabers store inter­ nationale Brandforsikringsforretning var Overenskomsten af allerstørste Betydning. Overenskomsten dannede et Forbillede for den Aftale, de engelske Søassurandører indgik i 1938, hvorefter Varer under Transport fremtidig kun kan krigsforsikres, naar de befinder sig om Bord i det søgaaende Skib, idet der dog i Tilfælde af Omladning ydes en tidsbegrænset Dækning i Mellemhavn. Denne Overenskomst, i England kaldet „the waterborne agreement“, blev ligeledes tiltraadt af de danske Søassurandører, for hvem den betød en stor Aflastning for de alvorlige Tab, som Ødelæggelse af større Havneomraader kan medføre. Der var hos de danske Assurandører skabt Forstaaelse for, at Krigsforsikring i første Række bør baseres paa Dækning i det skandinaviske Marked, og da den abes­ sinske Konflikt medførte Anmodning om Tegning af Krigskaskoforsikring, traf 66 skandinaviske Selskaber i Efteraaret 1935 en Overenskomst, hvorefter Reassurance af Selskabernes Krigskaskoforsikring ganske overvejende baseredes paa skandinavisk Dækning. Denne Sammenslutning, almindeligt kaldet „Den Nordiske Krigspool“, skabte en efter skandinaviske Forhold betydelig Dækningskapacitet. Skabelsen af dette betydelige skandinaviske Marked har sikkert haft sin Værdi for Rederne, som ellers havde været helt afhængige af udenlandske Assurandører. Dette blev navnlig Tilfældet under den spanske Borgerkrig samt under Krigen i Øst­ asien, hvor de danske Søassurandører i Kraft af de Reassurancemuligheder, „Poolen“

6 8