Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

mere i Tvivl om, hvilken Rolle Forsikringsselskaberne vilde komme til at spille i en saadan Udvikling. Baltica’s Ledelse nærede stor Ængstelse for den med Kreditforsik­ ring forbundne Risiko, og Selskabet traadte derfor i Forhandling med forskellige her­ værende Selskaber for i Fællesskab med disse at søge et dansk Kreditforsikringsselskab dannet. Herved skulde det være muligt for det enkelte Selskab at yde Bidrag til denne Sags Løsning med en begrænset Indsats. Forhandlingerne herom blev i 1928 ført ret langt frem. Imidlertid opstod der netop paa dette Tidspunkt mægtige Tab for mange af de europæiske Kreditforsikringssel­ skaber. Adskillige ældre Forsikringsselskaber, som havde optaget Branchen, blev rystet i deres Grundvold; flere ansete Forsikringsmænd, der derved havde paataget sig mere, end de magtede, maatte forlade deres Selskaber. Kreditforsikring var i højeste Grad kommet i Miskredit. Lysten til at gøre en Indsats var paa Nulpunktet. Spørgsmaalet om Dannelse af det paatænkte Selskab blev derfor stillet i Bero og er ikke siden taget op, hvilket maa beklages, da et saadant Kreditforsikringsselskab, ledet med Forsigtighed efter rent forsikringsmæssige Principper, sikkert havde haft en Mission. Baltica har ikke kunnet beslutte sig til selv at optage denne Branche, der som Følge af det noget spekulative Moment, der knytter sig til Kreditforsikring, ikke godt lader sig forene med adskillige af de Forsikringsbrancher, som Baltica driver. Baltica’s Ledelse var ogsaa utilbøjelig til indenfor Baltica’s Rammer at skabe den Spire, der let kunde blive Begyndelsen til en meget stor Kreditforsikringsafdeling, som i Nedgangs­ tider kunde berede Selskabet de alvorligste Vanskeligheder. Den Periode, der her er skildret, skulde ikke gaa til Ende uden en betydningsfuld Nyordning af Selskabets Direktionsforhold. Baltica’s oprindelige Vedtægter bestemte, at den daglige Ledelse skulde forestaas af en eller to Direktører. Udviklingen havde imidlertid medført, at de vigtige og meget repræsentative Stillinger, som indtoges af Selskabets juridiske Sekretær, Overretssagfører Chr. Olrik, og af Dr. Gerard Landry, gennem det af disse hver paa sit Omraade ydede værdifulde Arbejde havde faaet Karakter af Underdirektør-Stillinger, uanset at Vedtægterne ikke aabnede Adgang hertil. I 1931 besluttede Bestyrelsen at foreslaa Baltica’s Vedtægter ændret saaledes, at de fremtidig tillod Udnævnelse af Underdirektører, hvorved der vilde blive skabt den D I R E K T I O N E N U D V I D E S

61