Assurance-CompagnietBaltica_1915-1940

Selskabers Stilling, som Efterkrigsaarene havde bragt, ikke var endelig, og var derfor forberedt paa yderligere Tab; disse blev dog ikke store, for nogles Vedkommende endog mindre end ventet. Derimod kom det som ikke saa lidt af en Overraskelse, da det i Slutningen af Tyverne viste sig, at to store kontinentale Selskaber, hos hvem Baltica havde genfor­ sikret forskellige Forretninger, maatte træde i Likvidation, hovedsagelig grundet paa Tab paa international Sø-Kaskoforretning. Heldigvis havde Baltica hos den største af disse Forbindelser Sikkerhed i et Depot, som medvirkede til at begrænse Tabet. Var saadanne Tab end beklagelige, var de dog ikke af mere alvorlig Karakter, da de ikke berørte dansk Forsikringsvæsens Prestige. Dette var imidlertid i høj Grad Tilfældet, da Landets ældste, over 200 Aar gamle Søforsikringsselskab, „Det Kgl. oktr. Sø- Assurance-Kompagni“, i 1930 maatte træde i Likvidation. Selv om det havde været kendt, at „Kompagniet“ ikke stod stærkt, kom dets Sammenbrud dog for mange som en smertelig Overraskelse, idet man havde vægret sig ved at tro, at det gamle Kom­ pagni skulde komme til at friste saa krank en Skæbne. Af mange Grunde maatte dette Sammenbrud føles som særlig pinligt og ikke mindst ved den Opmærksomhed, som det vakte i Ind- og Udlandet. Danske Assuran­ dører havde i de forløbne Aar ved maalbevidst Arbejde genoprettet dansk Forsik­ ringsvæsens Prestige, som havde været saa haardt ramt gennem Efterkrigsaarenes Hændelser. Der blev da ogsaa gjort Forsøg paa ved fælles Indsats fra de danske Sø­ assurandørers Side at hidføre en Ordning, saaledes at en Likvidation kunde undgaas, men Bestræbelserne forblev resultatløse. Stillingen var for uoverskuelig og yderligere vanskeliggjort ved, at „Kompagniet“ kun disponerede over en meget beskeden direkte dansk Forretning, der ikke repræsenterede nogen virkelig Værdi, der kunde danne Grundlag for en Hjælpeaktion.

56

Made with